Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

344 CHRISTIAN SØRENSEN og Eksperimenter vedrørende denne Sag. Der var tidligere konstrue- ret forskellige Sættemaskiner, som dog havde været uden praktisk Betydning; men Sørensen havde ikke Kendskab til Indretningen af nogen af dem. Hans Planer var saaledes fuldt originale, og de gik til- lige et vigtigt Skridt videre end tidligere Opfinderes, idet Sørensen ud- tænkte ikke blot en Sættemekanisme, men ogsaa en Af læggemekanisme, d. v. s. en Mekanisme, hvorved Typerne i den brugte Sats automatisk sorijOTGclos Længe holdt han sine Planer tilbage, fordi han frygtede for, at Sættemaskinen i alt Fald til at begynde med skulde blive til Skade for hans Kammerater og gøre en Del af dem brødløse; men da lian saa læste om, at en Østriger havde opfundet en Sættemaskine, der maa- ske havde Muligheder for at vinde frem, besluttede han sig til at tage fat paa Virkeliggørelsen af sine egne Planer; thi »Danmark bør have Æren« mente han. Han fremstillede saa Sagen i en lille Afhandling, som han lod gaa rundt til Kammeraterne, en Fremgangsmaade, son) vist ikke er anvendt af nogen anden Opfinder i hele Verden. Først derefter tog han for Alvor fat paa Værket. Penge til selv at føre Sagen igennem havde han ikke; men fra den Rejersenske Fond fik han Understøttelse til at bygge en Model, og i April 1846 fik han Eneret for 10 Aar paa Fremstillingen af sin Maskine. En Skriftstøber Fr. Fries hjalp Sørensen med Udførelsen af Modellen; men der var mange Vanskeligheder at overvinde, og da Sørensen ikke selv var Me- kaniker og tilmed for at tjene til Føden fremdeles maatte arbejde som Sætter, gik det kun langsomt frem. I 1849 blev Sørensen imidlertid ved en ny Understøttelse fra den nævnte Fond i Stand til at opgive Sætte- riet og blive Mekaniker. Han gik i Lære hos en dygtig Mekaniker J. P. Hansen, og hos denne byggedes til Verdensudstillingen i London 1851 en Sørensen’sk Sættemaskine. Sørensen var gaaet i Kompagni med Baron Dir ckink-Holmf elclt, der haabede, at Maskinen i London skulde vække en saadan Opmærk- somhed, at der kunde sælges Patenter paa den i mange Lande, men Udstillingen, skulde berede de to Mænd en bitter Skuffelse. Maskinen, der var blevet udført i for stor Hast og havde adskillige Mangler, fik ikke en Gang »Hæderlig Omtale«. Dirckink-Holmfeldt trak sig derefter ud af Kompagniskabet, men ydede dog Sørensen Støtte til Udførelsen af en ny og bedre Maskine, og »Fædrelandet«s Redaktør, J. F. Gjødwad, bestilte nu en Maskine til Brug ved dette Blad. Anvendelsen ved et Dagblad satte Sørensens Opfindelse paa en særlig haard Prøve, da en Uorden i det indviklede