Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

TRIUMFER I PARIS 345 Maskineri kunde komme til at virke yderst generende her, hvor det gjaldt om at være færdig paa Klokkeslet. Men selv om Ulemper ikke udeblev, var dog Fordelen ved, at to Sættere med Maskinen udførte 5 Haandsætteres Arbejde saa stor, at »Fædrelandet« bestilte endnu en Maskine. Sørensen fik inden Afleveringen Lov til at fremvise denne Maskine paa Verdensudstillingen i Paris, og her gik det ganske anderledes end i London. De geniale Tanker, der var nedlagt i Maskinen, fandt her fuld Anerkendelse. Juryen tilkendte enstemmig Sørensen højeste Ud- mærkelse, en Guldmedaille, som lian ved Udstillingens Slutning fik overrakt af Kejser Napoleon, og der dannedes et Selskab til Udnyt- telse af Opfindelsen. Sørensen syntes da nu endelig at staa ved Maalet for sine mange- aarige ihærdige Anstrængelser. I December 1855 underskrev han en Kontrakt med en Forlagsboghandler Coulon-Pineau og en Bogtrykker Grubenthai, der skulde indskyde en Sum af 30 000 Francs i Foreta- gendet. Det var Tanken, at der skulde oprettes et Bogtrykkeri med Maskinsætning, og en dertil knyttet Boghandlervirksomhed. Sørensen slog sig ned i Paris med hele sin Familie og skulde nu til at tage fat paa at fremstille Maskinen paany med mange Forbedringer. Men der gik Maaneder, inden Penge til Arbejdet blev skaffet til Veje, og i Vente- tiden opdagede Sørensen, at hans Kompagnoner slet ikke var, hvad de havde udgivet, sig for, og at de i det hele taget var højst upaalide- lige Personer. Medens han selv først og fremmest satte sig til Maal at faa Maskinen fuldkommen i alle Enkeltheder, skyndede de paa ham for snarest muligt at kunne sælge Patenter. Pengemidlerne var det stadig yderst knapt med, og Sørensen maatte arbejde under pinagtige Forhold af enhver Art og i et lille usundt Værksted. Kompagnonerne forlangte, at han for at gøre Reklame og tjene Penge skulde fremvise Maskinen i Virksomhed paa Boulevarden; men den Tanke saaledes at skulde optræde som Gøgler harmede Sørensen, og han fik tilmed Mistanke om, at de andres virkelige Hensigt var at stjæle Maskinen og bringe den til England, hvor de mod Kontrakten i eget Navn havde udtaget et Patent. Ved den danske Gesandts Hjælp fik Sørensen dem tvunget til at afstaa dette; men det var en ringe Trøst. Da han i Ok- tober 1856 kunde melde, at Maskinen kun manglede lidt i at være fær- dig, greb de Pengemænd, der havde staaet bag »Bogtrykket en« og »Boghandleren« ind, lukkede Værkstedet og vilde overtage Maskinen for at gøre den i Penge. Sørensen, som ikke havde nogen Kontrakt med disse Folk, og saa, at de vilde sætte ham helt ud af Spillet, næg-