Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

FORSKELLIGE OPFINDELSER 347 der efter to Aars Brug var sat ud af Virksomhed, fik han bragt i Stand igen og sammen med en ny Maskine opstillet hos »Fædrelandet«s Bog- trykker Louis Klein, og han fik til dens Betjening ansat unge Menne- sker, der lettere end gamle Haandsættere kunde oplæres i dens Brug. Men inden han havde faaet Sagen ind i en fuldt god Gænge, blev han knækket af Sygdom, og den 30. Januar 1861 døde han uden at have faaet en Efterfølger, der kunde tage hans Værk op. Maskinen forblev derfor kun i Arbejde ret kort Tid efter Sørensens Død; da der kom noget i Vejen med den, var der ingen, der kunde sætte den i Stand. Princippet i Sørensens Maskine er senere optaget i Thorne-Maskmen, der har megen Udbredelse i mindre engelske og amerikanske Trykke- rier og Sørensens Arbejde er saaledes ikke blevet uden Spor. Der er imidlertid Grund til at tro, at han kunde være blevet den egentlige Gennembrudsmand for Sættemaskinerne, om han havde faaet Støtte af et virkelig kapitalkraftigt Selskab, der kunde sikre den bedst mulige Udførelse af den sindrige og fine Mekanisme. Havde Forholdene været gunstigere, vilde Sørensens mekaniske Geni sikkert ogsaa have sat an- dre Frugter. Sættemaskinen var nemlig paa ingen Maade hans eneste Opfindelse. Blandt andet fordi hans Sættemaskine krævede særlige Typer med Hakker, der muliggjorde Sorteringen, kom han ind paa at konstruere en Skriftstøbemaskine. Ogsaa denne Maskine, der rum- mede mange sindrige Nyheder, vakte megen Beundring i Pans; men de ulykkelige Forhold forhindrede, at der kom noget ud af Sagen. Sørensens andre Opfindelser kan nævnes et Taksameter, en bevægelig Ramme til Brug ved Spejlbelægning, en forbedret Bogtrykkerpresse, en Maskine til Føring af »Vuggestaalet« ved Opflosnmg af Kobber- flader til Brug ved »den sorte Kunst«. Denne sidste Maskine, der ved Sørensens Død endnu ikke var bragt i fuldt praktisk Form, fuldendtes af den danske Kobberstikker Ballin i Paris og benyttedes af ham. Og- saa en af Sørensen konstrueret Haandpresse af særlig simpel Form kom i praktisk Brug, men alt i alt var det sørgeligt lidt, der kom ud af hans utrættelige Arbejde og store Begavelse. . Et smukt Minde har Professor Camillus Nyrop sat denne Mand i et lille Skrift »Christian Sørensen, Et Industribillede«, der er Kilden til denne Artikel.