Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

348 RASMUS MALLING-HANSEN Rasmus Malling-Hansen. Et Monradsk Hovede, med sjælfulde Øjne, der saa mere indad end udad; en Officersskikkelse, spænstig og beleven i Optræden — saa- dan saa Malling-Hansen ud, da han stod i sin fulde Kraft! Hans Rasmus Malling Johan. Hansen, som hans fulde Navn lød, fødtes den 5. Septbr. 1835 i Hunseby Skole ved Maribo og fik Navn efter derværende Lærer Rasmus Malling, en Normand af Fødsel. Hans Fader, der som Hjælpelærer i Hunseby var blevet gift med Rasmus Mallings Plejedatter, var netop, efter fuldendt Eksamen, blevet Ene- lærer i Havlykke, ikke langt fra Hunseby, da han pludselig bortreves af Tyfus, efterladende sig Hustru og 3 smaa Drenge, af hvilke Malling- Hansen, knap 4 Aar gammel, var den ældste. Det var svære Tider for den unge Enke og smaa Kaar at gaa ind under, skønt Plejefaderen, i hvis Hjem hun havde født sine Børn, straks overtog Forsørgelsen af hele Familien, mod at Datteren, som hidtil, vedblev at styre hans Hus. Rasmus Malling, der saaledes ogsaa blev Plejefader for Malling-Han- sen, var en sirlig og stilfuld, selskabelig skolet ældre Herre, der i sin Tid havde faaet sin Opdragelse paa Løvenborg sammen med de unge Baroner, Moderen en kærlig og ualmindelig dygtig Kvinde, og Opdra- gelsen gennem disse to satte ganske naturligt sit Stempel paa Drengen: Malling-Hansen havde hele sit Liv let ved at bevæge sig blandt Folk og samtidig at gøre sig selv og sine Meninger gældende uden Spor af Paagaaenhed, i Kraft af en. harmonisk Blanding af Beskedenhed og Selvfølelse. Som Barn viste han sig meget lærenem i alle Retninger, og hans Plejefaders nye Hjælpelærer, en fremadstræbende ung Mand, tog sig meget af ham uden for den egentlige Skoleundervisning; Matematik interesserede ham soærkt, og han viste gode Anlæg for Tegning. Nogen større Udsigt for den begavede Dreng til at vinde frem til de højere Stillinger i Samfundet var der dog ikke; foreløbig kunde der kun være Tale om, som Følge af Tegnetalentet, at faa ham anbragt i Malerlære, naar Konfirmationen heldigt var overstaaet. Forberedelsen hertil, der foregik hos den senere Domprovst Gude, gjorde stærkt Indtryk paa Drengen, og en Dag betroede han Præsten, at han ogsaa selv saa in- derligt gerne vilde være Præst. Gude slog det imidlertid hen, og Mal- ling-Hansen kom i Malerlære i Maribo. Om nu Gude alligevel har bragt Drengens Ønske videre, eller Ini- tiativet kom fra Greven selv, faar staa hen, Faktum er, at han og hans Moder nogen Tid efter fik Tilsigelse fra Lehnsgreve F. M. Knuth om at