Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

UNGDOMSAARENE 349 møde paa Knuthenborg, og Resultatet af Sammenkomsten blev, at Greven paatog sig at holde den unge Malling-Hansen paa Jonstrup Seminarium. Herfra dimitteredes han 1854 med Udmærkelse, og et Aars Tid var han derefter Hjælpelærer i Maglemer nær ved Hunseby, medens han samtidig gav nogle ugentlige Timer paa Knuthenborg. Saa endelig gik hans kære Ønske i Opfyldelse: hans trofaste Støtte, Lehnsgreven, sendte ham til Hovedstaden for at studere til Præst. Efter 3 Aars privat Forberedelse blev han Student med første Ka- rakter og tog saa fat paa Teo- logien. For en 23aarig Mand med Malling-Hansens Natur var der imidlertid noget meget util- fredsstillende ved at leve af en andens Pengepung, og da han gennem en Bekendt, der var Lærer paa Døvstummeinstitut- tet, erfarede, at der var en Plads ledig, søgte og fik han den 1859. Herved var lian kom- met ind paa en Bane, der skul- de blive bestemmende for hans Fremtid: Døvstummeundervis- ningen, der ved sin Ejendom- melighed straks tog ham fan- gen, blev Udgangspunktet for alle hans Idéer og Planer og tillige den. faste Borg, hvortil han stadig søgte tilbage, naar Modgangen meldte sig. Foreløbig blev han dog kun et Par Aar paa Døvstummeinstituttet, saa fik han Betænkeligheder paa Teologiens Vegne, kom paa Regensen og læste af fuld Kraft til Embedseksamen, indtil Studeringerne pludselig afbrødes ved et 'Tilbud, Malling-Hansen, der nu var blevet forlovet med Dø vstummef or stander, Professor Hei- bergs Datter, mente ikke at kunne lade gaa fra sig: Ministeriet ønskede ved Døvstummeinstituttet i Slesvig en dansk Mand ansat som Lærer, eventuelt senere som Forstander, og begge Dele blev Malling-Hansen 1862—64. Krigsbegivenhederne fordrev ham fra Slesvig, og han tog atter fat paa Studierne, der skyndsomst muligt afsluttedes med Em- bedseksamen 1865, efter at han kort forinden ved sin Svigerfaders