Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

14 THOMAS ALVA EDISON at løbe forud for sig, saa at alle i Spænding ventede nærmere Medde- lelser. Han gik saa til Banens Telegrafkontor, og ved at love Telegra- fisten forskellige Blade et Kvartal igennem fik han denne til at tele- grafere til alle Stationerne og bede dem slaa Meddelelsen om det store Slag op paa de Tavler, hvor Togtider m. m. blev angivet. Dernæst be- gav Drengen sig op paa det største Detroit-Blads Kontor og sagde at han ønskede at tale med Udgiveren i et meget vigtigt Forretnings- anliggende. Han blev vist ind i et indre Kontor, hvor der sad to Mænd, for hvem han udviklede sine Planer; den telegrafiske Forberedelse, han havde iværksat, vilde muliggøre et Salg af 1000 Aviser; men han havde kun Penge til 300 og bad derfor om at faa Resten paa Kredit. Den ene af Mændene afslog hans Anmodning; men den anden, der bedre forstod at værdsætte Drengens Forretningsdygtighed fik sat igennem, at han fik sin Vilje, og snart efter kunde han. sammen med sin Hjælper transportere sin Skat til Toget. »Den første Station, Utica, var en lille Landstation, hvor jeg plejede at sælge to Blade,« fortæller Edison. »Her saa jeg en hel Skare Mennesker opstillet paa Perronen og troede, at det var et Selskab, der skulde foretage en Udflugt; men i samme Øjeblik som jeg stod af Toget, samlede alle sig om mig, og jeg solgte 35 Blade. Da indsaa jeg, at Telegrafen var en stor Opfindelse! Den. næste Station var Mount Clemens, den Gang en By paa ca. 1000 Indbyggere. Her plejede jeg at sælge 6—8 Blade. Jeg var nu klar paa, at hvis jeg saa et lignende Opløb der, maatte jeg sætte Prisen op fra 5 til 10 Cents for at raade Bod paa den Fejl, jeg havde begaaet ved ikke at tage flere Blade. Ogsaa dér var en Mængde Mennesker, og jeg satte Prisen op. Paa de følgende Stationer gik det paa samme Maade. Ved Port Huron plejede jeg et Stykke fra Stationen at springe af Toget, hvad jeg havde faaet stor Øvelse i. En. Dreng mødte mig her med et Køretøj og kørte mig ind til Byen. Da Vognen nærmede sig til denne, mødte vi en stor Flok Mennesker. Jeg raabte saa »Fem og tyve Cents Stykket, mine Herrer! Jeg har ikke nok til Dem alle!« Jeg solgte hele Restbeholdningen og tjente, hvad jeg ansaa for en umaadelig Sum Penge«. Selv under mere normale Forhold kunde Edison ofte tjene 30—40 Kr., og en Dollar bragte han i alt Fald hver Dag hjem med til sin Moder. Skønt Edison havde saa udmærket Tag paa at tjene Penge, var dette ikke i og for sig hans Hovedinteresse. Det var de gode Idéer og deres Udførelse, der optog ham; Pengene selv tog han det ikke saa nøje med. Penge han efter Dagens Salg modtog af sin Hjælper, blev, fortæller denne, aldrig talt; han tog dem blot og puttede dem i Lommen. I Reg-