Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
OMFLAKKEN SOM TELEGRAFIST
25
En Tid tænkte Edison paa at udvandre til Sydamerika, der var
blevet skildret for ham i straalende' Farver, og han tog i den Anled-
ning til New Orleans; men efter at have faaet en mere nøgtern Skil-
dring af Forholdene i Sydamerika opgav han denne Plan. Han kom
atter til Louisville, hvor der imidlertid var foregaaet store Forandrin-
ger til det bedre med Telegrafvæsenet. Ogsaa i Cincinnati tog han en
kort Tid Arbejde paany, og her fik han god Lejlighed til at eksperi-
mentere. Han lejede i selve Telegrafbygningen et Rum, hvor han kunde
have en Drejebænk m. m. og en overordnet Telegrafembedsmand Som-
mers stillede Apparater til Raadighed for hans Forsøg. Sammen med
Sommers arbejdede han paa Konstruktionen af et selvregistrerende
Telegrafrelæ, og Sommers tog endogsaa Del i Edisons mere spøgefulde
Forsøg. En Dag satte de en stor Vaskekumme i en Ventesal for Arbej-
dere i Forbindelse med den ene Pol af et stort Induktionsapparat, hvis
anden Pol var forbundet med Jorden. Saa tog de Plads paa det flade
Tag over Vaskesalen og borede et Hul gennem Taget, saa de kunde se
Arbejderne, naar de kom. Den første Mand traadte ind, gik hen og
dyppede sine Hænder i Vandet, men i det samme sluttedes Induktions-
strømmen fra Vandet gennem Mandens Arme, Krop og Ben til det
vaade Gulv, saa at Hænderne i en Fart kom op af Vandet. Han prø-
vede én. Gang til med samme Resultat. Saa stillede han sig op mod
Væggen med et højst forbavset Udtryk. Han afventede aabenbart,
hvad der vilde ske med den næste Mand. Ham gik det ligesaadan, og
snart kom der flere til, som prøvede Virkningen af det fortryllede Vand.
Arbejderne begyndte saa at diskutere Aarsagen til det højst besynder-
lige Fænomen og flere forskellige Teorier blev fremsat til stor Fryd for
de to Troldmænd paa Taget. Man maa huske paa, at Forsøget blev ud-
ført for op imod halvhundrede Aar siden, da Kendskabet til Elektri-
citeten og dens mærkelige Virkninger var lidet udbredt.
I Cincinnati arbejdede Edison ogsaa paa Apparater, der skulde
muliggøre hemmelig Telegrafering mellem to Steder, idet der frem-
bragtes særlige Strøm ændringer, som ikke kunde opfanges af et paa
Linjen indsat almindeligt Modtagerapparat. Det System Edison ud-
arbejdede hertil, indeholdt Spiren til hans senere Firfoldstelegrafi, men
foreløbig kom der ikke noget ud af Sagen.
Efter sine sidste Cincinnati- og Lo uis ville-Ophold aflagde Edison
et Besøg i Hjemmet, og herfra sikrede han sig gennem en Ven i Boston
en Plads paa »Western Unions« Telegrafstation i denne By. Vennen,
Milton. Adams, havde vist Telegrafdirektøren Milliken en af de De-
pesjer, Edison havde nedskrevet efter Telegrafens »Diktat«, og da den