Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

30 THOMAS ALVA EDISON Der var ikke truffet nærmere Aftale mellem Lefferts og Edison om det økonomiske, men efter at Edison havde gjort en Række Opfindel- ser og udtaget flere Patenter, ønskede Lefferts at faa Sagen i Orden. »En Dag kaldte han mig ind i sit Kontor,« fortæller Edison, »og sagde: »Naa unge Mand, det er vel bedst at vi faar en Opgøielse med Hensyn til Deres Opfindelser. Hvor meget har De tænkt, De skulde have?« Idet jeg tog i Betragtning den Tid, jeg havde anvendt, og den Hast, jeg havde arbejdet med, havde jeg tænkt mig, at jeg kunde have for- tjent 5000 Dollars; men jeg mente ogsaa at 3000 kunde gaa an. Da det kom til Stykket havde jeg imidlertid ikke Mod til at nævne saa store Summer, og jeg sagde derfor: »Vil Generalen ikke gøre et Forslag?« »Vilde De finde 40 000 Dollars passende?« svarede han. Jeg har aldrig nogensinde været saa nær ved at besvime. Jeg var bange for, at lian skulde høre mit Hjærte banke; men jeg fik da sagt, at jeg syntes det var et godt Tilbud. »Vel, saa skal jeg faa en Kontrakt sat op,« sagde han. »Kom igen om tre Dage og underskriv den, saa skal De faa Pen- gene.« Jeg kom paa den fastsatte Tid, men havde i Mellemtiden tænkt meget over Sagen. Summen, syntes mig altfor stor; thi den Gang be- dømte jeg Værdien af mit Arbejde efter den Tid og Besvær, det havde kostet mig, ikke efter hvad mine Opfindelser var værd for andre. Der- for syntes jeg, der maatte være noget Filureri ved det. Alligevel under- skrev jeg Kontrakten uden at læse den igennem.« Edison fik nu den første Check han havde haft i sin Haand. Den lød paa 40 000 Dollars trukket paa New Yorks Bank paa Hjørnet af William Street og Wall Street. Da han kom hen i Banken og lagde Checken paa Skranken, blev der sagt nogle Ord til ham, som han paa. Grund af sin Tunghørighed ikke opfattede, og Check’en blev givet ham tilbage. Med. en voksende Mistanke om, at man havde bediagot ham, gik han tilbage til Generalen, der sammen med sin Sekretær tog sig en. god Latter over Edison og forklarede ham, at Check’en. skulde paategnes paa Bagsiden; tillige fik han en Kontorist med, som skulde legitimere ham. Ogsaa Bankmanden, der nu tog mod Check en moiede sig godt over den unge Mand og begyndte at udlevere ham det ene Bundt smaa Sedler efter det andet »indtil« siger Edison, »der vel var noget som en Kubikfod«. Edison, der ikke forstod, at denne Udbetalings- maade var en Spøg, stoppede efterhaanden alle Lommer i sin Over- frakke og øvrige Klædedragt fulde af Seddelbundter, og vandrede saa hjem til sin. Bolig, hVor han ikke turde begive sig til Ro af Frygt for, at Pengene skulde blive stjaalet. Den næste Morgen maatte han atter op til Generalen for at faa Hjælp og Raad hos ham, og da denne