56
THOMAS ALVA EDISON
den Vanskelighed, at der ikke var noget Sted i Verden, hvor han kunde
gaa hen og købe de Ting lian skulde bruge. Saa at sige det altsammen
— Lamper, Dynamoer, Regulatorer, Strøm- og Spændingsindikatorer,
Ledningskablerne, Kabelkasser, Nedgangsbrønde m. m. var nyt i Prin-
cippet eller i det mindste i Konstruktion, og han maatte selv sørge for
at faa det fabrikeret.
I den Anledning oprettede han først og fremmest en Lampefabrik
i Menlo Park og begyndte at undervise Mænd, Drenge og Piger i den
fuldkommen nye Kunst.
Den første Glødelampefabrik i Menlo Park.
Med Hensyn til Forholdet mellem denne Fabrik og det Selskab,
der skulde føre det elektriske Lys ud i Verden, siger Edison: »Da vi
startede det elektriske Lys maatte vi oprette en Fabrik til Fremstilling
af Lamper. Da »Edison Light Company« ikke lod til at have Lyst
til at paatage sig Lampefabrikationen, anlagde vi en lille Fabrik i Menlo
Park med den Kapital, jeg kunde rejse gennem forskellige andre Op-
findelser og med Hjælp andensteds fra. Lamperne kostede den Gang
1,25 Dollars at fremstille; jeg gjorde da Selskabet følgende Tilbud:
»Hvis I vil give mig livsvarig Kontrakt paa Leverance af Lamperne
vil jeg lave alle de Lamper, Selskabet faar Brug for til 40 Cents Stykket.<<
Selskabet greb Tilbuddet med begge Hænder og Kontrakten blev sat
op. Vi købte saa i Harrison i New Yersey en stor Murstensbygning,