Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

108 FERDINAND LESSEPS at læse Bøger fra Konsulatsbiblioteket, og blandt disse var der et Skrift af en fransk Ingeniør, Lepére. Denne havde været med Napoleon Bonaparte paa Toget til Ægyp- ten i 1798 og havde paa hans Opfordring ledet en Række Undersøgelser angaaende Muligheden for en Gennemskæring af Suestangen. Farao- nernes gamle Kanal, der fra det røde Hav, med Benyttelse af Søerne paa Tangen, førte ud til Nilfloden, havde gennem lange Tidsrum i Oldtiden tjent Skibsfarten. Men. i de sidste 1100 Aar havde der ikke været nogen Forbindelse mellem Middelhavet og det røde Hav. For Napoleons højtflyvende Tanke maatte det ligge nær at prøve paa en Fornyelse af dette Storværk fra Oldtiden, og hans Fantasi udmalede ham, hvordan en saadan Kanal vilde bringe ham nærmere til det store Maal: at ramme England i Indien. — Men han indsaa dog, at Tiden og de politiske Forhold ikke tillod ham at sætte Sagen igennem, og han nøjedes med at anbefale den tyrkiske Regering en Gang i Tiden at tage sig af Sagen. Lepére afgav en udførlig Indberetning til Bona- parte om Undersøgelserne angaaende Kanalarbejdet, og det var dette Skrift, der under Karantæneopholdet faldt i Hænderne paa Lesseps. Spørgsmaalet optog ham i høj Grad. Han indsaa den umaade- lige Betydning, som en saadan Kanal vilde faa, den Revolution, som den vilde bringe i hele Verdenshandelen. Men Mindeskriftet sluttede desværre med, at Kanalpr o jektet var teknisk uigennemførligt, og Lesseps maatte til sin Sorg slaa sig til Ro med, at det hele var en skøn Drøm. I Alexandria kom han til at gennemleve en. indholdsrig Tid.^Han havde paa For haand de bedste Betingelser for at kunne gøre Fyldest paa sin Post og skaffe sit Land Fordele. Som fuldendt Verdensmand forstod han alle Vegne at skaffe sig Venner og Forbindelser, og Vice- kongen, Mehemed Ali, hans Faders Ven, udmæikede ham ved enhver Lejlighed. Lesseps fik stor Indflydelse paa Opdragelsen af Mehemed Alis tolvaarige Søn, Mahommed-Said, og forstod at vække hans Inter- esse for europæisk Kultur. Men det var ikke blot i de ledende Kredse, at Lesseps vandt sig Venner; han fik en Folkeyndest som faa. I November 1834 udbrød der Pest i Alexandria og andre ægyptiske Byer, og den rasede med. en saadan Voldsomhed, at en Trediedel af Befolkningen, bukkede under for den. Lesseps stillede sig med største Energi og Opofrelse i Spidsen for Kampen mod Sygdommen. Hans Hjem blev et Hospital, han plejede personlig de syge og opsøgte de haardest lidende, som Lægerne havde forladt af Angest for Smitten, og da lian i 1835 blev Præsident