Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 KEJSERENS VOLDGIFT 117 for at Selskabet kunde styre ganske trygt mod sit Maal. Men i Kon- stantinopel begyndte det gamle Rænkespil igen, og en Række ende- løse Forhandlinger blev Følgen. Lesseps spildte dog ikke een Dag med at vente paa den »Firman«, der skulde meddele Autorisationen. Atter her var det Kejseren, han stolede paa, og han fortæller i sine . Erindringer om en Begivenhed, der særlig styrkede ham i hans dri- stige Politik. Kejser Napoleon passerede i April 1865 Marseille paa Vej til Algier. Den tyrkiske Storvesir, Fuad Pasha, havde brugt Badekur i Frank- rig den Sommer og indfandt sig i Marseille sammen med andre Diplo- mater for at hilse paa Kejseren. Denne besvarede ikke hans Hilsen. Storvesiren traadte nærmere og spurgte, om Majestæten havde nogen Bebrejdelse at rette mod hans Regering. — »Firmanen!« svarede Kej- seren blot og slog ud med Haanden. — Endnu et Aar trak Sagen ud, og først da Kejseren i meget uvillige Udtryk havde beklaget sig til den tyrkiske Gesandt, kom endelig den længe ønskede Firman. — Kaaalarbejdet var imidlertid skredet saa rask frem, at Lesseps i Foraaret 1865 kunde indbyde 100 Delegerede fra forskellige Handels- kamre til en Sejlads gennem Kanalen fra den ene Ende til den anden, — en Begivenhed, der i høj Grad styrkede Tilliden til Foretagendet, selv om der naturligvis endnu stod mægtige Arbejder tilbage med at gøre Kanalen færdig til den planlagte Dybde og Bredde. Voldgiftsdommens Bestemmelse, at Selskabet selv skulde skaffe den fornødne Arbejdskraft, beredte det mange Vanskeligheder. Hele Arbejdsplanen maatte omlægges. Europæiske Arbejdere blev taget i Virksomhed, og navnlig søgte man, saa vidt muligt, at lade Menne- skekraften erstatte af Maskiner. Adskillige kritiske Tider maatte Sel- skabet gennemgaa. I 1865 var der Kolera i Ægypten, og Sygdommen hærgede ogsaa blandt Kanalarbejderne. Her fik Lesseps Lejlighed til at lægge de samme glimrende Egenskaber for Dagen, som han havde vist som ung Konsul i Alexandria. Han færdedes uforfærdet mellem de syge og deltog personlig i deres Pleje, og hans mandige Optræden bragte atter Ro i den forskræmte Arbejder skare. Kort efter blev Ar- bejdet atter sinket af en Tyfusepidemi og derefter af en Strike. Des- uden kæmpede Selskabet med voksende pekuniære Vanskeligheder og var en Tid paa Fallittens Rand. Men alle Kriser blev lykkeligt overstaaet, og ved Generalforsam- lingen i August 1869 kunde Lesseps meddele, at der nu kun var 5 Mil- lioner Kubikmeter tilbage at udgrave af de 75 Millioner, som Kanal-