Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_____________________________________________________________________
__________
118 FERDINAND LESSEPS
arbejdet udkrævede. Til 1. Oktober vilde Kanalen være fæidig, og
Aabningsfesten blev fastsat til den 17. November.
Det blev en storslaaet og pragtfuld Fest, en. international Højtide-
lighed, som man aldrig før havde set Magen til. Vicekongen, Ismail
Pasha, var Vært for den Skare af kronede Hoveder, Statsmænd, Læide,
Journalister og Handelsfolk, der fra alle Verdens Egne strømmede til
Festen, — en Værtspligt, der kostede ham 20 Millioner Francs.
Blandt de mange fyrstelige Personer indtog Kejserinde Eugenie
den første Plads. Frankrig havde Æren af at have ført Værket igen-
nem, og Frankrigs Kejserinde havde trofast staaet sin Slægtning bi
i hans mange og lange Kampe. »Hun har været Kanalens Skytsengel,«
sagde Lesseps, »og hun har været for mig, hvad Isabella den Katolske
var for Kristoffer Kolumbus.« Paa Kejseryachten »Ørnen« kom hun
Dagen før Aabningshøj ti deligheden paa Port-Saids Red, hilset af en
tordnende Salut fra de halvthundrede Krigsskibe af alle Nationer,
der laa opankret paa Reden, og udvekslede Visitter med den østrigske
Kejser, den tyske Kronprins og de andre Fyrster, der i Forvejen var
ankommet til Festen.
Samme Dag foregik en religiøs Indvielse af Kanalen. Paa den
flade Strandbred ved Port-Said var der rejst tre mægtige Tribuner, v
__en for Fyrsterne og andre fremragende blandt Vicekongens Gæster,
en anden for den kristne og en tredie for den muhamedanske Gejst-
lighed. To Altre var bygget lige over for hinanden. Ved det ene blev
der sunget Te Deum, og en veltalende katolsk Gejstlig holdt et reli-
giøst-filosofisk Foredrag om Kanalens Betydning for Verdens Civili-
sation og for Forbindelsen mellem Østen og Vesten. Ved det andet
forrettedes muhamedansk Bøn, der ligeledes blev fulgt af et Foredrag.
Den næste Dag, den 17. November, tog Gennemsejlingen sin Be-
gyndelse. »Ørnen« førte an. Lesseps og hans to Sønner sejlede med
Kejserinden. Derpaa fulgte de andre Fyrster, hver paa sin Yacht
og ledsaget af Selskabets ledende Ingeniører. Omtrent 60 Skibe, store
og smaa, Krigsskibe og Passagerbaade af alle Nationaliteter sejlede i
de fyrstelige Skibes Kølvand.
Om Aftenen naaede man til Timsah-Søen, hvor den nyrejste Stad
__ jer til Ære for Vicekongen kaldtes I s m a i 1 i a — laa straalende
oplyst for at modtage Gæsterne. Gaderne i den lille By var fyldt af
et Menneskehav og summede af babelsk Sprogforvirring. Tyrker, Fel-
laher, Beduiner og Turister fra Europa og Amerika myldrede mellem
hverandre. Den følgende Dag gav Vicekongen i sit nybyggede, pragt-
fulde Palads en straalende Fest for 4—5000 indbudne.
______