Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

122 FERDINAND LESSEPS lige Summer af Selskabets Midler var gaaet med til Bestikkelse af Journalister og Politikere, for at de skulde stoppe Munden paa Kri- tiken og svare for, at alt gik, som det skulde. Regeringens Modstan- dere pustede til Ilden for at faa Politik ud af Affæren og forlangte en Undersøgelse; 100 000 af de bedragne Aktionærer sendte en Adresse til Deputerkamret om at faa en Undersøgelseskommission nedsat, og i November 1892 kom Panamasagen for Retten. Undersøgelsen gav Rygterne Ret. En lang Række Politikere, Blade og Banker blev anklaget for at have modtaget Bestikkelser af Panama- selskabet under forskellige Former. Men Skandalen antog efterhaanden et saadant Omfang, at man gruede for at komme helt til Bunds i den; kun de allermest kompromitterede blev domfældt. Men Affæren havde blottet en saadan Raaddenskab i det offentlige Liv, at Navnet »Pa- nama« fra den Tid fik en uhyggelig Klang som Betegnelse for Stor- svindel af den værste Art. Mod Lesseps og hans ældste Søn, Charles, og andre ledende Mænd inden for Panamaselskabet blev der anlagt Sag i 1893 for Forsømme- lighed ved Tilsynet med Arbejdet, Uagtsomhed ved dets Udførelse og Ødselhed med de betroede Pengemidler. Mod flere af Ingeniørerne rettedes der Anklage for Besvigeiser. Baade Lesseps og hans Søn blev dømt, og Charles Lesseps udstod en Fængselsstraf. Hans Fader, der var dømt til fem Aars Fængsel, blev dog skaanet. Kassationsretten hævede Dommen, fordi der var gaaet saa lang Tid siden Forbrydelsen, at den var forældet. Om Dommen og dens Kassation erfarede Lesseps vistnok intet. Allerede under Forundersøgelsen før Processen svækkedes hans Aands- evner kendeligt, og da Dommen faldt, var han ganske aandssløv. Den 7. December 1894 blev hans Dødsdag. Det Værk, han satte sine sidste Kræfter ind paa, er nu gennem- ført af andre. For ham blev det kun en Række af Bekymringer og Skuffelser og kastede til sidst en Skygge over hans Navn. — Det Æres- navn, som han i lang Tid nævnedes med, »den store Franskmand«, fik han ikke Lov at bevare til sin Død. Men det mægtige Værk fra lians daadrige Manddomsaar, Kanalen ved Sues, vil dog altid sikre ham en Plads blandt Verdens Stormænd.