Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
FERDINAND LESSEPS
lige Summer af Selskabets Midler var gaaet med til Bestikkelse af
Journalister og Politikere, for at de skulde stoppe Munden paa Kri-
tiken og svare for, at alt gik, som det skulde. Regeringens Modstan-
dere pustede til Ilden for at faa Politik ud af Affæren og forlangte en
Undersøgelse; 100 000 af de bedragne Aktionærer sendte en Adresse
til Deputerkamret om at faa en Undersøgelseskommission nedsat, og
i November 1892 kom Panamasagen for Retten.
Undersøgelsen gav Rygterne Ret. En lang Række Politikere, Blade
og Banker blev anklaget for at have modtaget Bestikkelser af Panama-
selskabet under forskellige Former. Men Skandalen antog efterhaanden
et saadant Omfang, at man gruede for at komme helt til Bunds i den;
kun de allermest kompromitterede blev domfældt. Men Affæren havde
blottet en saadan Raaddenskab i det offentlige Liv, at Navnet »Pa-
nama« fra den Tid fik en uhyggelig Klang som Betegnelse for Stor-
svindel af den værste Art.
Mod Lesseps og hans ældste Søn, Charles, og andre ledende Mænd
inden for Panamaselskabet blev der anlagt Sag i 1893 for Forsømme-
lighed ved Tilsynet med Arbejdet, Uagtsomhed ved dets Udførelse
og Ødselhed med de betroede Pengemidler. Mod flere af Ingeniørerne
rettedes der Anklage for Besvigeiser. Baade Lesseps og hans Søn blev
dømt, og Charles Lesseps udstod en Fængselsstraf. Hans Fader, der
var dømt til fem Aars Fængsel, blev dog skaanet. Kassationsretten
hævede Dommen, fordi der var gaaet saa lang Tid siden Forbrydelsen,
at den var forældet.
Om Dommen og dens Kassation erfarede Lesseps vistnok intet.
Allerede under Forundersøgelsen før Processen svækkedes hans Aands-
evner kendeligt, og da Dommen faldt, var han ganske aandssløv. Den
7. December 1894 blev hans Dødsdag.
Det Værk, han satte sine sidste Kræfter ind paa, er nu gennem-
ført af andre. For ham blev det kun en Række af Bekymringer og
Skuffelser og kastede til sidst en Skygge over hans Navn. — Det Æres-
navn, som han i lang Tid nævnedes med, »den store Franskmand«,
fik han ikke Lov at bevare til sin Død. Men det mægtige Værk
fra lians daadrige Manddomsaar, Kanalen ved Sues, vil dog altid sikre
ham en Plads blandt Verdens Stormænd.