Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ALEXANDER GRAHAM BELL
Gennem tre Slægtled — Alexander Bell, hans Søn Alexander Mel-
ville Bell og dennes Søn Alexander Graham Bell — har Familien Bell
studeret den menneskelige Stemme og arbejdet paa at hjælpe Folk
med mangelfuld Tale- og Hørevne til at gøre sig forstaaelige for hin-
anden, og man kan sige at Telefonen, denne mærkelige Opfindelse,
som gav normale Menneskers Evne til at tale med hinanden en æven-
tyrlig Udvidelse, paa en Maade kom som en uventet Frugt af disse
Arbejder.
Den ældste af de tre Bell’ei levede for ca. 100 Aar siden i Edin-
burgh, hvor han nød Anseelse som en Autoritet i Spørgsmaal ved-
rørende Fonetik og mangelfuld Taleevne. Sønnen, Alexander Mel-
ville, der blev født her i Aaret 1819, traadte i Faderens Fodspor og
hjalp ham tidlig i hans Arbejde. Han blev i 1843 Lærer ved Edinburgh
Universitet og holdt her gennem en lang Aarrække Forelæsninger
over Talekunsten. Ogsaa han blev en højt anset Autoritet paa den.
fysiologiske Fonetiks Omraade. I 1865—70 var han ansat ved Lon-
don Universitet, men rejste i 1870 til Amerika, som han allerede tid-
ligere havde besøgt for at holde en Forelæsningsrække i Boston. Han
blev nu Lærer i Filologi ved Queens College i Kingston, Ontario; se-
nere kom han til Washington, hvoi han særlig gav sig af med Under-
visning af Døvstumme, en Sag han ogsaa tidligere havde beskæftiget
sig meget med. Han har udviklet en Slags Skrift, hvor Lydtegnene
er skematiske Fremstillinger af de tilsvarende Mundstillinger og Mund-
bevægelser, og anvendt den som Hjælpemiddel til at lære Døve at læse
Talen af Læberne. Endnu i sin høje Alderdom — han døde i 1905 —
arbejdede han ivrigt med disse Ting.
Alexander Graham Bell, der er født 1847, tog ligeledes i en ung
Alder Del i sin Faders Arbejde, og i 1870 fulgte han med ham til Kanada.
To Aar efter blev han Lærer ved en Skole i Talekunst i Boston. En
af hans Elever beskriver ham fra denne Tid som en fremmedagtig
Skikkelse med kulsort Haar og mørk Hud, mere italiensk end engelsk