Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

ALEXANDER GRAHAM BELL Gennem tre Slægtled — Alexander Bell, hans Søn Alexander Mel- ville Bell og dennes Søn Alexander Graham Bell — har Familien Bell studeret den menneskelige Stemme og arbejdet paa at hjælpe Folk med mangelfuld Tale- og Hørevne til at gøre sig forstaaelige for hin- anden, og man kan sige at Telefonen, denne mærkelige Opfindelse, som gav normale Menneskers Evne til at tale med hinanden en æven- tyrlig Udvidelse, paa en Maade kom som en uventet Frugt af disse Arbejder. Den ældste af de tre Bell’ei levede for ca. 100 Aar siden i Edin- burgh, hvor han nød Anseelse som en Autoritet i Spørgsmaal ved- rørende Fonetik og mangelfuld Taleevne. Sønnen, Alexander Mel- ville, der blev født her i Aaret 1819, traadte i Faderens Fodspor og hjalp ham tidlig i hans Arbejde. Han blev i 1843 Lærer ved Edinburgh Universitet og holdt her gennem en lang Aarrække Forelæsninger over Talekunsten. Ogsaa han blev en højt anset Autoritet paa den. fysiologiske Fonetiks Omraade. I 1865—70 var han ansat ved Lon- don Universitet, men rejste i 1870 til Amerika, som han allerede tid- ligere havde besøgt for at holde en Forelæsningsrække i Boston. Han blev nu Lærer i Filologi ved Queens College i Kingston, Ontario; se- nere kom han til Washington, hvoi han særlig gav sig af med Under- visning af Døvstumme, en Sag han ogsaa tidligere havde beskæftiget sig meget med. Han har udviklet en Slags Skrift, hvor Lydtegnene er skematiske Fremstillinger af de tilsvarende Mundstillinger og Mund- bevægelser, og anvendt den som Hjælpemiddel til at lære Døve at læse Talen af Læberne. Endnu i sin høje Alderdom — han døde i 1905 — arbejdede han ivrigt med disse Ting. Alexander Graham Bell, der er født 1847, tog ligeledes i en ung Alder Del i sin Faders Arbejde, og i 1870 fulgte han med ham til Kanada. To Aar efter blev han Lærer ved en Skole i Talekunst i Boston. En af hans Elever beskriver ham fra denne Tid som en fremmedagtig Skikkelse med kulsort Haar og mørk Hud, mere italiensk end engelsk