Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

NOBELS FØRSTE OPFINDELSER 165 Allerede i Rusland havde Alfred Nobel vundet sit første Patent. Det vedrørte en Forbedring ved. Gasmaalere og meddeltes ham i 1857. Efter at være vendt tilbage til Sverige med sine Forældre og sin yng- ste Broder Alfred, der var født under Opholdet i Petrograd, vendte lian sig imidlertid udelukkende til Faderens Arbejdsomraade, Spræng- stofteknikken. Det lykkedes ham ved Hjælp af laante Penge, iøvrigt tilvejebragt i Paris, takket være den Interesse Napoleon III. havde fattet for de Nobelske Forsøg, at grundlægge en Nitroglycerin-Fabrik i Stockholms Forstad Heleneborg Aar 1861. Nitroglycerinen var allerede freitfbtillet i 1848 af Kemikeren Sobrero, uden at det dog lykkedes denne at udnytte Opfindelsen praktisk. Man vidste, at Stoffet var et fortræffeligt Sprængmiddel, at det ikke eks- ploderede ved Antændelse, men simpelthen brændte, men at det ved Slag, Rystelser og lign, udviklede en hidtil ukendt eksplosiv Virkning. Men Nitroglycerinen var kommet i Miskredit paa Grund af sine far- lige Egenskaber, bl. a. sin Giftighed. Med dette Stof begyndte nu den gamle Nobel og hans to Sønner Alfred og Emil at eksperimentere, idet de forudsaa, at om man kunde gøre Nitroglycerinen, anvendelig til praktiske Opgaver, vilde Betingelserne for en stor og vigtig Industri samtidig være skabt. Men. det varede længe, inden, dette Problem løstes. Den farlige Væske synes at modstaa ethvert Forsøg paa at lade sig indrullere i Menneskets Tjeneste. Som det første Fremskridt fandt Alfred Nobel paa at blande Nitro- glycerinen med almindeligt Krudt, hvorved en Forøgelse af Krudtets Sprængkraft opnaaedes. Opfindelsen patenteredes 4. Oktober 1863, men var af underordnet Betydning og betød ikke nogen effektiv Ud- nyttelse af selve Nitroglycerinen. Alfred Nobel tabte dog ikke Modet, men gik videre i sine Forsøg. Ved alle andre eksplosive Stoffer frembragtes Effekten ved Ild, enten ved Flintesten, Knaldhætter eller Antændelse ved Lunte. Overfor Nitro- glycerin havde Ilden som nævnt kun en almindelig Opbrænding til Følge og kun gennem heftige Rystelser kom den. til Eksplosion. At udløse saadanne Rystelser paa rette og farefri Maade var det vanskelige Pro- blem, der optaarnede sig, og som Alfred Nobel endelig overvandt paa en genial Maade. Hans Bestræbelser gik ud paa inde i Væsken gennem en pludselig Energiudløsning at fremkalde den ønskede stærke Rystelse i et nøje bestemmeligt Øjeblik. Efter flere end 50 forgæves Forsøg naaede han dette Maal paa den Maade, at et Kobberhylster fyldt med knaldsurt Kviksølv nedsænkedes i Nitroglycerinen og derefter blev