Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

166 ALFRED NOBEL bragt til Eksplosion, ved en af de gamle Fremgangsmaader. Denne primære Eksplosion bevirkede da den ønskede Rystelse og drog den samlede Nitroglycerinmasses Eksplosion med sig. Hylsteret kaldte Nobel for »Tændhat« og selve Eksplosionsmetoden for »Initialtænding«. Denne Opfindelse blev gjort i 1864 og fik snart en uhyre Betydning for Anvendelse af Nitroglycerinen. Som »Nobels Sprængolie« gik nu denne sin Sejrsgang gennem den tekniske Verden. Fabrikken i Heleneborg saa en glimrende Fremtid i Møde, og de Skyer, som havde samlet sig over den Nobelske Familie, syntes endelig atter at ville fordele sig. Dog forinden kom det haarde Slag. Den 5. September 1864 .fløj Fabrikken i Luften ved en uhyre Eks- plosion, der kostede talrige Mennesker Livet, deriblandt Alfred Nobels yngste Broder Oscar Emil og hans dygtige Kemiker, Carl Erik Hertz- mann. Dette Slag var for stærkt for den gamle Nobel. Det frygtelige Chok, Ulykken gav ham, medførte kort efter et Slagtilfælde, som lam- mede ham for Resten af hans Liv. Hans Aandsevner vedblev dog at være usvækkede og inden han døde, i 1872, fik han. gennem sin Søns glimrende Karriére dog nogen Oprejsning for sin Modgang og sine Sorger. Hvor forfærdelig denne Katastrofe end var, saa var den dog ifølge Sagens Natur i høj Grad egnet til at henlede den almindelige Op- mærksomhed paa det Sprængstof, som havde anrettet Ulykken. Fore løbig gav denne Interesse sig dog nærmest Udslag i et Forbud mod en fortsat Tilvirkning af det farlige Stof i Stockholm. Nobel søgte længe forgæves efter Byggeplads til en ny labrik, overalt betakkede man sig for hans Naboskab. Foreløbig maatte han, for at holde Fabrikationen i Gang, nøjes med at indrette en provisorisk Fabrik paa en Pram midt i Mälaren. Og selv her gjorde Juraen ham Livet surt, takket være de Lodsejere som havde Rettigheder i Søen. Flere Gange maatte han flytte rundt med sin Pram til nye Ankerpladser. Samtidig toges imidlertid hans Sprængolie for første Gang i den svenske Stats Tjeneste i Okto- ber 1864 ved Arbejdet paa Jærnbanetunnellen. under Södermalm, Stockholms sydlige Forstad. Snart anvendtes det ogsaa i stigende Grad i andre Lande, desværre ikke altid uden, mørke Skyggesider, idet mang- lende Erfaring i at omgaas det farlige Stof fremkaldte flere Katastrofer, der en Overgang endog syntes at skulle medføre en alvorlig Fare for Sprængoliens Popularitet og videre Udbredelse. Endelig lykkedes det imidlertid for Nobel at faa rejst en ny Fa- brik Aar 1865 i Vinterviken ved Stockholm. Snart knyttede sig hertil Anlæg af Filialfabrikker i Udlandet for at udnytte det stigende Be- hov og ved sin Delagtighed i alle disse nye Foretagender førtes Nobel