Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 STUDIER OG LEVEBROD 1 95 bage til dem. Ogsaa den kære Violin skulde snart blive et Minde blot. Lige fyldt atten Aar tog han Studentereksamen i Uppsala — det var i 1863 — og begyndte saa i »Teknologiske Instituttet« som den tekniske Højskole hed dengang. Der studerede han bl. a. Skibsbygning og Tekstilindustri og forlod tre Aar efter Instituttet med Ingeniør- diplom og bedste Karakter paa den mekaniske Afdeling. Nu skulde de unge Vinger prøves. Det gjaldt først og fremmest om at skaffe sig et Levebrød. Men det viste sig snart, at de 42 Karak- terer til Afgangseksamen ikke havde tilstrækkelig Betydning til at skaffe ham en teknisk Stilling i Hovedstaden. Det føltes bittert at være nødt til — med Ingeniørdiplomet i Lommen — at tage Plads som Bog- holder ved Materialboden ved Falungruberne og staa der og veje Heste- skosøm, Sild, Salt m. m. af til Bønder og Grubearbejdere for en Løn af 75 Kr. om Maaneden, hertil fri Faareskindspels og dito Bælgvanter. Fra Materialboden kom han paa Vandbygningsingeniør Wenn- strøms Kontor. Her blev det ham snart klart, at hans matematiske Kundskaber var utilstrækkelige, og at han. maatte gøre noget for at hjælpe derpaa. Selve det at læse til Eksamen vilde være ham en Hvile efter det anstrængende Arbejde ved Tegnebordet, men hvorfra skulde han tage Pengene dertil? Det var en ny Vanskelighed — men den var naturligvis som andre Vanskeligheder til for at besejres. Det lykkedes ham at faa et Riddarhusstipendium, som muliggjorde hans fortsatte Studier ved Universitetet i Uppsala. Med stor Energi kastede han sig over Arbejdet, Hovedfagene var Matematik, Kemi og Fysik, og i 1872 havde han. taget sin Licenciatgrad med Laud i Mate- matik, derefter skrev han en Doktordisputats og blev Dr. phil. Med denne sikrere Ballast fik han Ansættelse i Aktieselskabet Store Kop- parbergs Bjærgværk, og det blev snart overdraget ham at rejse til Harzen for at studere Svovlsyrefabrikationen. Det er forstaaeligt, at de allerede udstaaede økonomiske Vanske- ligheder havde vakt en forøvrigt ganske naturlig Lyst hos ham til at udnytte sit Snille til at tjene Penge. Det var lykkedes en Bekendt at interessere ham for et Foretagende, som saa ud til at kunne blive ind- bringende. Der blev saa anlagt et Glasværk i Falun til Fremstilling af Flasker. Der kunde fabrikeres indtil 4000 om Dagen, og ingen tænkte paa Faren ved Overproduktion. Nu var alting færdigt, og man ventede blot paa Guldstrømmen. Saa faldt Flaskeprisen pludseligt paa Verdensmarkedet. Pengene be- gyndte at rulle den gale Vej — og Fabrikken maatte nedlægges. Kom- pagnonerne stod over for et Tab paa 66000 Kr. Det maatte ikke ske, 13*