Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

196 GUSTAF DE LAVAL mente de Laval. Han tog hele Tabet paa sig og sad saaledes i Gæld til op over Ørene, da han for Alvor skulde til at kaste sig ud i Livets Strid. Men han havde lært ikke saa lidt af Nederlaget i Falun. At han var født til at være Opfinder, det vidste han i Forvejen; at han ikke var Forretningsmand og aldrig skulde blive det, det forstod han nu. En Tidlang arbejdede han som privat Konstruktør i Falun og som Ingeniør ved Klosters Jærnværker, medens alskens Planer spirede i hans produktive Hjerne. Bl. a. konstruerede han en ny s. k. Sibund, hvormed han tilstræbte visse praktiske Forbedringer ved Bessemers Staalblæsningsproces. Idéen, til et Galvaniseringskar, der var bedre end noget af de hidtil kendte,, udgik ligeledes paa denne Tid fra hans flittige Tanke værksted. Paa en anden Udenlandsrejse høstede han forskellige Erfaringer med Hensyn til Staalpresning, hvilket senere skulde blive ham til stor Nytte ved Anlægningen af Olof strøms Staalpresningsværk i Bleking. Under al denne Tid syslede hans Tanke vel nok saa smaat med den Opfindelse eller rettere Konstruktion, som i Forbindelse med den senere fremkomne Dampturbine skulde bringe hans Navn til de fjærneste Egne, til Sydamerikas Pampas saavel som fil Ny Zeeland, Sibirien og Kanada. Vi ved ikke noget om, hvilken saakaldt Tilfældighed det var, der førte de Laval til at rette sit Opfindergeni mod Fuldkommen- gørelsen af Centrifugen eller Separatoren, vi ved kun, at han altid interesserede sig varmt for Jordbruget — et af hans kære Fædrelands Hovednæringsveje — og derigennem for Mælkens Behandling. Sam- tidig med de Laval arbejdede flere Mænd i Danmark og Tyskland i samme Retning som han. Efter at Lavalselskabet havde indført de af Tyskeren Schmidt opfundne lagdelende »Tallerkener« i deres Centri- fuger, erobrede den svenske Centrifuge, Alfa-Separatoren, imidlertid den afgjorte Førerstilling paa Verdensmarkedet. I Enkelthederne at udvikle, hvor stor en Del af Æren herfor der tilkommer de Laval selv, er en vanskelig Sag. Det gik her som paa saa mange andre Omraader. Han gav Impulser, vakte Ideer til Liv, begejstrede andre derfor, gav Eksemplet paa Vidsyn indenfor de mest uensartede Omraader og for- stod at opildne andre til at fortsætte og fuldende, hvor han havde be- gyndt —- selv at udføre alt, hvad hans produktive Hjærne fandt paa, vilde have overgaaet menneskelig Evne. Paa et vist Tidspunkt — da han stod paa Højden af sin Bane — var ikke mindre end 106 Ingeniø- rer ansat ved Foretagender, der kontrolleredes af ham, og hvor hans Eksperimenter udførtes. Og da han selv tog virksom Del i alt, hvad