Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 CENTRIFUGEN 197 der blev udført, forstaar man, at hans Arbejdsevne næsten var over- menneskelig. Han dannede Skole, kan man sige, for sine Ingeniører, en Skole, hvor Energi, Arbejdsglæde og Evne til at se stort paa alt var Lærefagene, og hans Betydning som Befordrer af svensk teknisk Dygtighed kan ikke overvurderes. — Men vi vil vende tilbage til Se- paratoren. Da de Laval indsaa, at Hovedstaden var det Sted, hvor lian kunde gøre Regning paa den største Interesse for sine Ideer og lettest faa Kapital til de nødvendige Eksperimenter, opgav han sin Stilling i Da- larne. Afskeden fik et vist dramatisk Præg. Da de Laval for sidste Gang gav sin Chef Haanden, paatog denne sig en meget betænkelig Mine og udtalte, at han vist nok bedst forstod hvad de fortrinlige Idéer var værd. Saa løftede de Laval halvt spøgende, halvt truende Fingren og sagde: »De skal snart høre fra mig.« Og han holdt Ord. 1 1877 begyndte Eksperimenterne med Centrifugen, og de fortsattes et Par Aar under de største Vanskeligheder og Savn. De Laval for- søgte engang at laane 3000 Kr. til Eksperimenter og tilbød som rime- ligt var at give Kvittering for Beløbet, men fik til Svar: »Hvad skal der Kvittering for? De kan dog aldrig tilbagebetale Summen!« For at kunne eksistere maatte de Laval udføre Oversættelsesarbejde — Fri- tiden blev anvendt til Eksperimenterne. Og saa blev Centrifugen da færdig. De Laval vidste godt, hvad den var værd, at den betød en Revolution af hele Mejeri væsenet, men han havde megen Vanskelighed ved at finde torstaaelse hos de Kapitalister, til hvem han henvendte sig for at faa Ideen ført ud i Livet. De betragtede hans Opfindelse som »et ganske interessant Eksperiment, som imidlertid aldrig vilde faa nogen praktisk Betydning«. Det maatte føles haardt, meget haardt af ham, der forstod Sagen hundrede Gange bedre end de. Det var som en kold Vind blæste ind over ham, og der kunde vel være Fare for at hans glødende Begejst- ring skulde fryse ihjel, saa meget desto mere som fristende Stemmer samtidig tilhviskede ham, at det vilde være bedre at gaa andre Veje end Opfinderens. Han blev raadet til at søge et Lektorat i Ørebro. Men til al Lykke, om ikke for ham selv, saa for hans Opfindelse, var han allerede af Naturen udrustet med en Viljekraft, som Modgangen senere skulde hærde til Ukuelighed; han kunde saaledes, da man en- gang bad om hans Autograf, af egen Erfaring skrive disse Ord: »Af Vanskelighedernes Kimblad vokser Fremgangen, Livsglæden og Ud- viklingen frem«. Endelig fik han et Par Mænd til at skyde Penge i Fore-