Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

DE LAVAL SOM POLITIKER 203 De Lavals Interesse for det Almene førte ham ogsaa ind i det po- litiske Liv, og han sad en Rigsdagsperiode i hvert af Kamrene. Mere karakteristisk for ham end maaske meget andet af, hvad han sagde og gjorde, er Indledningen til hans Jomfrutale ved et Aftenmøde i Andet Kaminer. Han var Toldbeskyttelsesven, og Spørgsmaalet om Korntolden skulde netop afgøres. Alles Øjne var rettede paa den store Opfinder, som paa denne Tid stod paa sin Banes Højdepunkt. Der var ganske stille i Salen og paa Tilhørergalleriet. Saa begyndte han: »Hvilken Nytte bringer Arbejdsomhed?« Det smagte af Luthers Katekismus. Han fortsatte: »Arbejdsomhed befordrer Helbred og Velstand, forhindrer mangen Anledning til Synd----------:« o. s. v. hele Stykket igennem. Ordene var maaske de sandeste, som nogensinde var bleven sagt indenfor de Vægge, men ualmindelige var de ogsaa, og da man ikke rigtig vidste, hvorledes man burde opfatte dem, tog man sin Tilflugt til indbyrdes Blik og Smilen. De Laval fortsatte roligt sin Tale for Tolden, og Varmen og Inderligheden i hans Ord gjorde snart Ansig- terne omkring ham helt alvorlige, Smilene forsvandt lige saa hurtigt, som de var kommet — man havde for sig en Mand, som talte ud af en ærlig Overbevisning. Og Tolden blev vedtaget. Politiker af nogen egentlig Betydning blev de Laval aldrig; Poli- tiken laa ikke for ham. Men en varmhjærtet Taler, der forstod at faa sine Tilhørere med sig, det blev han ved at være, enten det nu gjaldt at belyse en Opfindelses Værdi for Kammerater eller Underordnede eller i Selskabslivet, hvor han vel som oftest var faamælt, men hvor dog virkelig eller paataget Interesse for en eller anden Opfindelse straks formaaede at tø ham op. Han kunde da blive helt veltalende i Dis- kussionen med en eller anden lille Frue eller Frøken, hvem det før ikke var lykkedes at tildrage sig hans Opmærksomhed, og som maa- ske i det hele taget ikke forstod en Smule af alt dette, som et kvinde- ligt listigt Spørgsmaal havde fremkaldt. Af og til undte han sig ogsaa et Øjebliks Hvile. I Hjemmet, hvor han var en lige saa kærlig Mand og Fader, som han var en god Hus- bond for sine Ingeniører og Arbejdere, og hvor han gerne talte om sine Planer og Idéer med hende, der stod ham nærmest af alle, kunde han glæde sig ved at lytte til Højtlæsning — helst Poesi og helst af alt Tegnérs »Svea«, og maaske endnu mere ved at høre lidt Musik, især naar det var Fru de Lavals Bue, der med saa megen fin Følelse forstod at fremtrylle de gamle Folkevisemelodier — Suset fra Orsas mægtige Fyrreskove var endnu ikke glemt ....