204
GUSTAF DE LAVAL
Men naar Natten kom med sin Hvile til andre, saa var det ikke sjæl-
dent, at Opfinderens Hjærne var i særlig livlig Virksomhed. Det hændte
ofte, at han for op af Søvnen, kastede lidt Klæder paa sig og skyndte
sig til sit Arbejdsbord. Idéerne, som i Dagens Løb havde krydset hver-
andre i hans Hoved uden at kunne forene sig, havde i Drømmen ord-
net sig i klare, rene Linjer, og Arbejdet ved Tegnebordet blev blot den
mekaniske Overføring paa Papiret af, hvad Drømmen havde skænket
ham. Og ingen Skoledreng, som er sikker i sin Lektie, kunde gladere
og frimodigere skynde sig til sin Skole om Morgenen, end de Laval ilede
til sit Tegnekontor med Porteføljen under Arnen. Han havde vundet
en ny Sejr, Menneskeheden skulde atter modtage noget godt af hans
Haand, og fra Sverige skulde det komme.
Sverige — det var vel egentlig Mottoet over hele det Liv og alt
det Arbejde, som ligger indesluttet i Navnet Gustaf de La val.