DEN ENDELIGE SEJR
211
man havde liaabet paa, men knapt nok kunde naa op til en Fart af
20 Knob. Det var en stor Skuffelse; men den tog ikke Modet fra Par-
sons, og det lykkedes ham snart at opdage Aarsagen ti] Fejlslaget
-—- Skruens altfor hurtige Omløb. Man havde i Dampturbinens første
Tid — med Rette — kaldt den nye Maskine en »Dampsluger«; men
Parsons fik lært den Maadehold i Dampforbruget. Man kunde nu
med ligesaa megen Ret kalde den turbindrevne Skrue en »Kraftdræber«;
men ogsaa den fik han lært at opføre sig ordentlig. Efter at der var
indført en ny Ordning med tre Skrueaksler opnaaede »Turbinia« en
Fart af 34 Knob. Ved den historiske Flaaderevue, der afholdtes ved
Spitehead til Forherligelse af Dronning Viktorias Diamantjubilæum,
Parsons første Dampturbine.
blev Fremvisningen af »Turbinia« det mest sensationelle Punkt paa
et Festprogram, der er uden Sidestykke i Historien, og fra den Dag
gik »Parsons Marine Company« frem, »som om det blev drevet af en
Parsons’sk Turbine«.
Vi skal ikke her følge Dampturbinen paa dens Sejrsgang til Lands
og til Søs, men det tør sikkert siges, at Parsons Indførelse af denne
nye Dampmaskine betegner den største Indsats, der i den nyeste Tid
fra engelsk Side er gjort i Teknikkens Udvikling.
For at kunne vurdere det mægtige Arbejde, Parsons har udført,
maatte man have et indgaaende Kendskab til alle de store og smaa
Hindringer, han har haft at overvinde, alle de Problemer, han har
maattet løse. Der var først den store Omløbshastighed, som var nød-
vendig for at opnaa en blot nogenlunde taalelig Virkningsgrad ved
Udnyttelsen af den strømmende Damps Energi. Der var Vanske-
lighederne ved at bringe Damp med stærk Fart til at afgive en be-
stemt Del af sin Hastighedsenergi til hver Drivskovl eller Drivskovl-
14*