DEN UNGE DIESELS MAAL
217
var lagt i 1878, da den 20-aarige Mand hørte Professor Lindes Fore-
læsninger over Varmeteori. Han fik hör a>t vidc, at Dampma>skiii6i
kun omsatte 6—10 Procent af den Varme, Brændselet kunde give,
til Arbejde. Tillige hørte han, at naar en Luftart, idet den udvider
sig og udfører Arbejde, stadig faar tilført saa megen Varme, at Tempe-
raturen holder sig uforandret (hvad der kaldes en »isoterm« Udvidelse)
til Trods for Varmeforbruget til Arbejdet, saa bliver a 1 den tilførte
Rudolf Diesel. 1858—1913.
Varme omsat til Arbejde. Misforholdet mellem disse to Former for
Energiomsætning gjorde et stærkt Indtryk paa ham, og han skrev i
Marginen til sit Kollegiehefte: »Undersøg, om det ikke er muligt prak-
tisk at virkeliggøre Isotermen«.
»Den Gang stillede jeg mig Opgaven,« skriver Diesel. »Det var endnu
ingen Opfindelse, heller ikke Idéen dertil. Ønsket om Virkeliggørelse
af& den Carnot’ske Idealproces beherskede fra nu af min Tilværelse.
Jeg forlod Skolen, gik ud i det praktiske Liv og maatte erobre mig
en Stilling i Livet; men Tanken forfulgte mig uophørlig.« (Ved den
Carnot’ske Proces gennemløber et Stof paa en bestemt Maade en
Række Tilstandsforandringer, hvorved det paa et Tidspunkt mod-
tager Varme ved en højere, paa et andet Tidspunkt afgiver Varme