Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

OPFINDELSERS TILBLIVELSE 221 I de senere Aar satte han meget Arbejde ind paa at konstruere Dieselmotorer til smaa Virkekræfter, og i 1908 forsøgte han at bygge en Lastvogn, drevet af en Dieselmotor. Med stor Glæde saa han sin Motor trænge frem som Skibsmaskine, ligesom han var stærkt interes- seret i Forsøgene paa at bygge et Lokomotiv med Dieselmotor. Udadtil syntes det saaledes at alt gik godt og glædeligt for Diesel, da det pludselig rygtedes, at Opfinderen i Natten fra den 29. til den 30. Sept. 1913 under en Rejse til England med Dampskibet »Dresden« var sporløst forsvundet. Man vægrede sig først ved at tro denne Efter- retning; men snart var ingen Tvivl mulig. Hans Forsvinden synes vanskelig at kunne forklares paa anden Maade end ved, at han selv har gjort Ende paa sit Liv. Man har senere villet finde Grunden til den tragiske Begivenhed i mislykkede Spekulationer. Kort før sin Død havde han fuldført den tidligere nævnte Bog om Dieselmotorens Opstaaen, hvor han som »Randbemærkninger« har fremsat nedenstaaende Udtalelser om Opfindervirksomheden. »Ingensinde kan en Idé alene betegnes som en Opfindelse. Man prøve blot af en Liste over Opfindelser at udtage nogle tilfældige Ek- sempler som Kikkerten, Magdeburger-Halvkuglerne, Spindemaskinen, Symaskinen eller Dampmaskinen. Bestandig vil man se, at det kun er den udførte Idé, der regnes for en Opfindelse. En Opfindelse er aldrig et rent aandeligt Produkt, men kun Resultatet af Kampen mellem Idéen og den materielle Verden. Derfor kan man ogsaa ved enhver færdig Opfindelse paavise, at lignende Tanker, med større eller mindre Klarhed og Bevidsthed, ofte længe forud har foresvævet andre. Altid ligger mellem Idéen og den færdige Opfindelse Opfinderens egentlige Arbejds- og Lidelsestid. Aldrig vil det lykkes at paatvinge den ydre, materielle Verden mere end en ringe Del af de højtflyvende Tanker, altid ser den færdige Opfindelse ganske anderledes ud end det Ideal, Aanden oprindelig har set for sig, men som aldrig naaes. Derfor opstaar der ogsaa under enhver Opfinders Arbejde en Mængde Affald af Idéer, Projekter og Forsøg. Man maa ville meget for at opnaa noget. Det mindste af det bliver staaende tilsidst. Vor Patentlov kender i Almindelighed kun en Beskyttelse af Idéer, men ikke en Beskyttelse af Opfindelser, og derfor kan Loven ødelægge de værdifuldeste virkelige Opfindelser, naar blot det kan paavises, at Idéen laa og mugnede i et længst forglemt Skrift. Idéens Opstaaen er det skabende Tankearbejdes frydefulde Tid, da alt synes muligt, fordi det endnu ikke har noget med Virke-