Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

302 FERDINAND VON ZEPPELIN lin kunde fremlægge det hele Projekt med alle tilhørende Tegninger for det prøjsiske Krigsministerium, der nedsatte en Kommission til at undersøge Sagen. I militære Kredse var de fleste tilbøjelige til at trække paa Skul- drene og smile, da det rygtedes, at den aldrende Ryttergeneral foi Alvor havde sat sig i Hovedet, at han vilde bygge et Kæmpeluftskib, og Regeringskommissionen kom efter lange Overvejelser til det Re- sultat, at et Luftskib som det foreslaaede ikke vilde have nogen prak- tisk Værdi, bl. a. fordi det ikke kunde drives hurtigt nok frem gen- nem Luften. Krigsministeriet afslog derfor at beskæftige sig mere med Sagen. Denne Afvisning var et haardt Slag for Zeppelin. Luftskibe af hans Konstruktion maatte nødvendigvis udføres i meget stor Maale- stok, for at Vægten af det afstivede Skelet ikke skulde blive ganske uforholdsmæssig stor, og Planens Gennemførelse vilde derfor koste store Summer. At der skulde komme noget økonomisk Udbytte ud af Udførelsen af Zeppelins Planer som Privatforetagende, var ganske udelukket, hvis Skibene ikke blev købt til militære Formaal af den tyske Regering — fremmede Regeringer vilde Opfinderen ikke til- byde dem. Ministeriets Afvisning syntes da at være et Dødsstød for Planerne. Den vilde ogsaa være blevet det, hvis Zeppelin ikke selv havde haft Formue og tillige en saa fast Tro paa Sagen, at han var villig til at sætte meget ind paa den. Hans egen Tro og Offervillighed, bevægede dog ogsaa andre til at gaa med, og der blev i Stuttgart i 1898 grundet et Selskab, som sik- rede de til Bygningen af et Zeppelinskib fornødne Pengemidler. Kon- gen af Würtemberg stillede en Byggeplads til Raadighed for Selskabet i Mansell ved Bodensøen. Den 60-aarige Greve gik nu med fuld Energi løs paa 1 orberedelserne til det store Værk. I Sommeren 1900 var Luftskibet færdigt og ud- førte tre Luftfarter paa tilsammen to Timer. Dette kunde synes et meget tarveligt Resultat af saa store Anstrængelser; men der var dog ogsaa visse Lyspunkter, og Zeppelin selv fandt disse første Forsøg saa lovende, at man uden Tvivl eller Tøven burde gaa videre i Ar- bejdet. Det var imidlertid ikke let for ham at faa andre til at dele sin Tro. Selskabets Penge var opbrugte; de Mænd, der før havde støttet Sagen, var ikke tilbøjelige til at vove flere Penge paa Foretagendet, og hverken det, der hidtil var udrettet, eller den Kritik, Forsøgene blev Genstand for, var egnet til at kalde nye Mænd til. Da alle Zeppelins Bestræbelser syntes at skulle strande, greb han til det Middel at henvende sig til den store Offentlighed gennem et