Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

314 BIRKELAND OG EYDE interesser, og under sin udmerkede lærer, professor Müller i Bres- lau, vandt han langt frem paa dette omraade. Hans første mere be- merkelsesværdige ingeniørarbeide blev konstruktionen av den bekj endte Mühlenbrücke i Lübeck, som er en forstivet hængebro med tilbake- løpende horisontaltryk, det første eksempel paa anvendelsen av et statisk 3 gange ubekjendt system, som aldrig tidligere hadde været utført. De mange interessante opgaver, som Eydes virksomhet i Lübeck kom til at stille ham, blev en glimrende skole for den unge ingeniør. Det var netop paa denne tid, den gamle, livlige Hansastad gjennem- gik en helt ny utvikling med hensyn til utbygningen av sine havne- anlæg og jernbaneanlæg. Her samlet han i broget fylde erfaringer, som han senere fik anledning til at benytte ved de internationale kon- kurrencer, som han sammen med ingeniør Gleim i Hamburg vandt for havnearrangementet i Kristiania og stationsarrangementerne i Stockholm og Kjøbenhavn. Her var ogsaa netop et felt, hvor Eydes altid vaakne fantasi og dristige kombinationsevne kom ham utmerket til nytte. Der findes vel knapt et omraade, hvor en skapende evne sammen med gediegne kundska>per kan fs>a> et riker© virkefelt end netop paa stationsanordningernes og havnevæsenets omraader, og her har Eyde vundet mange smukke seire. I 1898 oprettet han et ingeniørkontor i Kristiania, aaret efter et i Stockholm og behandlet i de følgende aar en række store og interessante opgaver med stations- og havnearrangementer over hele Skandinavien. = Allerede under sit ophold i Tyskland hadde Eyde begyndt ab in- teresser© sig for elektriciteten. Det var særlig den stor© krafto ver - føring fra Laufen til Frankfurt, som hadde vakt hans opmerksomhet og han var allerede dengang paa det rene med, at der paa dette om- raade maatte kunne utrettes betydelige ting i Norge. Efter hjem- komsten tok han spørsmaalet op til en nærmere behandling. Han saa de enorme værdier, som laa og ventet paa at bli utløst i vand- faldene; men han forstod ogsaa, at skulde der utrettes noget stort i den retning, maatte der først og fremst skapes en industri, som kunde nyttiggjøre sig denne vandkraft i stort. Norge eier i sine vandfald en billigere drivkraft end vel noget andet land i verden; da den elek- trokemiske og elektrometallurgiske industri fremfor nogen anden kræ- ver billig arbeidskraft, og da Norge i sine fjeld og sine grubers dyp eier en hel del av de raastoffe, som danner grundlaget for denne in- dustri, var det givet, at Eyde snart i fortrinsvis sterk grad vendte sig netop mot disse industrielle egne. Han gav sig ifærd med de elektro- kemiske industrier, som nærmest og bedst skulde kunne tænkes at