Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 KVÆLSTOFPROBLEMET 315 finde anvendelse i Norge, og for hvis heldige utvikling Norge kunde tænkes at yde specielle betingelser. Han kom under disse studier til at fæste opmerksomheten særlig ved kvælstof industrien, idet han med stigende interesse hadde fulgt de forsøk, som blev foretat av B r a d- ley og Lovejoi i prøvefabriken ved Niagara falls, hvor man for første gang i det store søkte at løse problemet med at fremstille assi- milerbart kvælstof av luften gjennem den hensigtsmæssigste lysbue- form for kvæl^tofreaktioner i den av lord Rayleigh tidligere an- tydede retning. Den atmosfæriske luft indeholder jo uuttømmelige forraad av kvælstof. Man kan regne, at der over hver kvadratkilo- meter av jorden hviler kvælstof til salpeter for mindst 25 aars verdens- behov. Allikevel var der dem, som var ængstelige for, at Eyde skulde ta luften fra dem, da de fik høre om hans himmelstormende planer — som selvfølgelig ogsaa mange trak paa smilebaandet ad. I Tele- marken gik der endog rygter om, at den første, overmaade regnfulde sommer, som man fik deroppe efter bedriftens igangsættelse, skyldtes den omstændighet, at nu hadde Eyde tat alt det faste ut av luften, saa det blev bare det vaate tilbake! Nuvel, Eydes opmerksomhet for kvælstofindustrien var vakt —- det gjaldt at finde og utvikle en methode, som var industrielt gjemiem- førbar. Vandkraft var der nok av, og at sikre sig de nødvendige fosse var en forholdsvis let overkommelig sak; de hadde hittil kun faat en forholdsvis begrænset anvendelse i industriens tjeneste. Kvælstof- industrien egnet sig derhos i fortrinlig grad netop for et land sotn Norge, da den foreløbig ikke trængte saa megen arbeidskraft, idet landet selvsagt i mindre grad end de fleste andre stod fuldstændig uforberedt til at kunne yde den i et uventet større omfang. Eyde saa imidlertid ogsaa ret deri, at kvælstofindustrien sikkert vilde komme til at danne grundlaget for utviklingen av nye foretagender, som suk- cessivt kunde bygges op, samtidig som tilgangen paa arbeidshjelp utvidedes. Salpetersyre er jo nemlig for den kemiske industri, hvad kullene er for den mekaniske — hvor kullene er, dit gaar ogsaa indu- strien. Men det, som det i dette tilfælde fremfor alt gjaldt at finde var en flamme, en rigtig, vældig flamme, som i sig kunde samle en- orme energikvanta, idet Eyde hadde klart for sig de feil, hvorunder de amerikanske forsøk hadde lidt. Denne methode hadde vist sig at gi ganske godt utbytte beregnet i kg salpetersyre pr. kw.aar. Men de anvendte apparater var meget komplicerte, og hvert aggregat op- tok kun forholdsvis smaa energimængder; det hele endte da ogsaa med, at methoden erklærtes industrielt ugjennemførbar. Mens nu Eyde gik og tumlet med alle disse tanker, søkte at trække