Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

X SALPETERFABRIKERNE 319 av lægtere over Norsjø og gjennem Løveidkanalen. Fra Notodden blev der bygget en elektrisk bredsporet bane til Tinoset. Herfra er igjen færgeforbindelse til Rollag, hvorfra atter baneforbindelse til Rjukan. Det uten sammenligning vigtigste produkt, som fremstilles, er Norgesalpeter (kalksalpeter), hvorav der nu aarlig fremstilles ca. 70 000 ton. Ved tusener av forsøk verden over er det bevist, at Norgesalpeter staar fuldt paa høide med det beste av alle ældre kvælstofgjødninger Chilesalpeteret eller endog som regel er dette overlegent. Derfor mang- ler det heller ikke paa avsætning — det aarlige og sterkt stigende ver- densf orbruk av kvælstofgjødning repræsenterer en værdi av ca. 750 millioner kroner. Salpeterindustrien i Norge har ved utgangen av 1914 i sin tjeneste over 4000 arbeidere og 750 funktionærer. Ved Rjukan er man nu ogsaa gaat igang med at fremstille koncentrert Salpetersyre i industriel maalestok efter en methode, som endnu holdes hemmelig. Desuten fremstilles nitrit, som brukes i farveindustrien, natriumnitrat — samme stof som Chilesalpeter — og ammoniumnitrat, som er et for sprængstofindustrien meget værdifuldt produkt. Den første norske fabrik, som blev bygget for produktion av Norge- salpeter, var Notodden Salpeterfabriker, som fik sin kraft fra Svælg- fos. Da saa Badische Anilin- & Sodafabrik et par aar efter meldte sig til konkurrance med et anlæg efter Dr. Schönherrs methode, blev der foretat en sammenslutning mellem de to selskaper. Begge ovn- systemer brukes for tiden side om side; man vet heller ikke endnu, hvilket er det bedste og for fremtiden vil bli det raadende. Men virksomheten gaar ustanselig frem med kjæmpeskridt. I Anledning av sammenslutningen med Badische blev der dannet tre nye selskaper: Norsk Kraftaktieselskap, AS. De norske Salpeterverker og Norsk Trans- portaktieselskap, som gik igang med utbygningen av Rjukan. In- teresserne i disse selskaper var for en halvparts vedkommende paa tyske hænder. Høsten 1911 overtok imidlertid Norsk hydro-elektrisk Kvælstof aktieselskap aktiemajoriteten i selskaperne, saaledes at Eyde nu sitter som øverste leder for samtlige kvælstofselskaper, som til- sammen eier over 500 000 hestekræfter og repræsenterer kapitaler paa ca. 150 millioner kroner. Bruttoindtægten av fabrikvirksomheten i Telemarken utgjorde 1912—13 et beløp paa 27 millioner kroner. Eyde har desuten i den senere tid rekonstrueret og utviklet Det norske aktieselskap for elektrokemisk industri, som har til opgave at støtte og fremme norsk industri overhodet, men især vandfalds- og bergverksindustri. Selskapet har allerede set frugterne av sit ar- beide i de store bedrifter nær Arendal, hvor der er blomstret op en