Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
334 NIELS R. FINSEN 29. September 1904. Han ligger begravet ude paa Vestre Kirkegaard, hvorhen hans Hustru har ladet hidføre en færøisk Basaltsten, i hvil- ken hans Forbogstaver N. R. F. blev indridset. Blev hans Livsbane end kort, hans Livsværk blev dog stort, og det kunde han i mange Henseender takke sit aabne Øje for alle Naturens Fænomener for. Enten det saa var da han paa St. Annaplads saa Katten flytte sig, hver Gang Skyggen gled hen over den, og søge ud i Solens Lys, eller naar han stod stille ved Broerne over Kanalerne ved Slotsholmen og saa’, hvordan de smaa Insekter fo r livligt frem og tilbage i det solbeskinnede Vand, men blev ganske stille, naar Strømmen førte dem ind under Brobuernes Skygge; altid læste han noget af Lysets uskrevne Lære ud af sine Iagttagelser. Ofte viste det sig, at han i sine Slutninger havde Geniets Evne til at se vidt ud i Fremtiden, uden egentlig at kunne gøre Rede for Mellemleddene. Han var en i høj Grad sympatetisk Personlighed, der havde en sjælden Evne til at fængsle En i en Samtale. Intet Under derfor, at Sorgen over hans Bortgang var stor. Men maaske netop dette har ført til, at hans Livsværk fandt saa god en Fortsættelse, fordi Trangen til at handle videre i hans Aand laa i det blotte Minde om ham. Det viste sig ved Obduktionen, at hans Hjærte var omgivet af en fast Kalkskal, som nu ikke mere tillod det at røre sig, og det maa bestandig betragtes som et Vidunder, at han holdt sig selv i Gang til Trods for saa svære mekaniske Hindringer. Hans Hjærtesygdom har rimeligvis fulgt ham fra en tidlig Ungdom og har været Aarsagen til dette ubestemte, som hæmmede hans frie Flugt. Men man kan ikke frigøre sig for Tanken om, at netop dette har haft sin store Andel i den ejendommelige Retning, hans Udvikling tog. Han har trængt til mere Sol end vi andre, derfor har han forsøgt at fravriste Lyset en Del af dets Hemmeligheder. Det tjener i høj Grad til Ære for hans ædle Karakter, at han bestandig søgte at frugtbargøre sine Resul- tater til Fordel for de lidende. Hans Taalmod og Styrke til at bære sine egne Lidelser er uden Sidestykke.