Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

DUDLEYS ULYKKER 67 I den følgende Tid prøvede andre Mænd, der støttedes af Crom- well, at smelte Jærn med Stenkul efter nye Metoder; Dudley kom efter Anmodning til deres Værker og hjalp dem med at faa Blæsebælge o. a. i Orden; men sin Hemmelighed vilde lian ikke prisgive til fremmede, og som han stadig forudsagde, kom der ingen brugbare Resultater ud af Forsøgene. Efter Kongedømmets Genoprettelse i 1660, arbejdede Dudley med stor Energi paa at blive sat i Stand til paany at optage sin Virksomhed Han. bad Kong Carl II om Fornyelse af sit Patent; men medens Kon- gen afslog denne Bøn fra sin Faders trofaste Hjælper, skænkede han et Patent paa Jærnudsmeltning ved Stenkul til en anden Mand. — der dog ikke kunde praktisere sin Metode. Atter og atter henvendte Dudley sig med Bønskrifter af forskellig Art til Kongen, der søgte at stille den besværlige Supplikant tilfreds ved at genindsætte ham i en af hans militære Stillinger. Det synes dog, som om han nogle Aar senere har faaet Lejlighed til paany at udsmelte Jærn. med Stenkul; men det har næppe været i større Stil, og det bragte ham ikke øko- nomisk Vinding. I et af sine Skrifter udraaber Dudley klagende: »Skal jeg endnu stadig finde Modstand; skal jeg aldrig faa Glæde af min Opfindelse, og skal England aldrig faa Nytte af den; skal der altid opstaa nye Fjen- der af mit Patent? Hvor mange tusind Tons Jærn kunde der ikke alle- rede være udsmeltet, siden min Opfindelse først fremkom; hvor mange Stammer, og hvor megen Skov kunde ikke være bevaret?« Der skulde endnu ødelægges store Mængder af værdifuld Skov og gaa en lang Aarrække hen, inden England lærte paa rette Maade at hæve de rige Skatte, Naturen havde nedlagt i dets Jord. Den eneste Mand, der havde forstaaet at hæve Skatten, lønnede man med Utak; Frugterne af hans Arbejde hvirvledes bort under oprivende indre Kampe, og da han i Aaret 1684 i sit 85. Aar gik i Graven, begravedes hans Hemmelighed med ham. Det næste Aarhundredes Mænd fik bedre Kaar at kæmpe under, omend de heller ikke undgik at møde Modgang og Modstand. De Mænd, hvem det endelig lykkedes at bringe Jærnudsmeltning ved Stenkul ind i det rette Spor, bar begge Navnet Abraham Darby. Den ældste af dem var Søn af en Landmand fra Dudleys Egn. Han kom i Lære hos en Mand, der lavede Maltkøller, og oprettede i Begyn- delsen af det 18. Aarh. sammen med et Par andre Mænd i Nærheden af Bristol et Maltgøreri; Forretningen udvidedes snart med et Metal- støberi. Da de Jærngryder o. desl., som lavedes i England, var saa 5*