Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
FRA DUDLEY TIL HUNTSMAN
slette eller dyre, at Størsteparten af denne Slags Varer maatte ind-
føres fra Udlandet, rejste Darby til Holland, fik fat i et Par Støberi-
arbejdere og vendte med dem tilbage til Bristol. Her udførte han nu
Forsøg i største Hemmelighed; under Støbningen sørgede han end-
ogsaa for at tilstoppe Nøglehullet i Døren til Værkstedet. Det for-
tælles, at Forsøgene stadig gav daarlige Resultater, indtil en Hyrde-
dreng, John Thomas, som hjalp ved Arbejdet, fandt paa, at man skulde
prøve at bruge Sand i Stedet for Ler til Formerne. Efter en anden
Beretning skulde Darby dog allerede i Holland have lært at benytte
Formsand. I hvert Fald viste det sig, at han ved at anvende dette
kunde fremstille baade gode og billige Jærnkar, selv med udbuede
Vægge.
I Aaret 1708 fik han bevilget et Patent paa sin Metode. Den drif-
tige Mand besluttede nu at drive Fabrikationen i stor Stil, og da han
ikke kunde faa sine Kompagnoner til at gaa med hertil, gik han ud
af Firmaet og oprettede 1709 en egen Forretning i Coalbrookdale i
Shropshire. Han blev her Grundlægger af et »Jærndynasti«, der fik
den største Betydning for den engelske Jærnindustris Udvikling. De
bekendteste Mænd i dette Dynasti er de tre Abraham Darby’er, nem-
lig den nævnte, hans Søn og hans Sønnesøn, samt Richard Reynolds,
en Svigersøn af Abraham Darby II.
Det synes, som om man i Coalbrookdale i den første Abraham
Darbys Tid anvendte Stenkul (i Form af Kokes) sammen med Træ-
kul til Jærnudsmeltning, men at først Abraham Darby II i Aarene
1730—35 fuldt ud fik Bugt med Vanskelighederne. Om det afgørende
Forsøg fortælles følgende:
I seks Dage og Nætter overvaagede Darby Højovnens Fyldning
uden at faa regelmæssig Søvn, og idet han indtog sine Maaltider ved
Toppen af Ovnen. Den sjette Aften viste Resultatet sig endelig til-
fredsstillende, da Jærnet løb ud. Han faldt da i Søvn i et Skur ved
Toppen af den gammeldags Ovn og sov saa fast, at hans Folk ikke
kunde vække ham, men førte ham sovende til hans Hus en halv Kilo-
meter borte.
Den tredje Darby har særlig gjort sig bekendt derved, at han sam-
men med sin Formand Gregory byggede Verdens første Jærnbro, den
berømte Coalbrookdale-Bro, der var bygget af Støbejærn.
Den berømteste af »Dynastiet« er vel Richard Reynolds, der har
anlagt de første Jærnsporveje. Ligesom Darbyerne var lian Kvæker,
og af den Grund vilde han ikke paa sit Jærnværk fremstille Kanoner
for Regeringen. Sine Rigdomme benyttede han i stor Udstrækning