Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

74 JOHN HARRISON fede sig en Ekstrafortjeneste ved at reparere Ure for Egnens Folk, og samtidig søgte han at udvide sine Kundskaber. En Præst laante ham et Manuskript til fysiske Forelæsninger, som han skrev af og stu- derede. Men fremfor alt søgte han Oplysning om alt, hvad der ved- rørte Urmagerkunsten — om hvad der var naaet, og hvilke Mangler der stadig klæbede ved Urene. Disse Mangler, som de rigtige Urma- gere betragtede som noget, der nu én Gang hørte til Verdensordenen, gav den unge Tømrersvend, der fuskede i Urmagerkunsten, sig dristig i Kamp med. Først gik han løs paa Gnidningsmodstandene og fandt nye Midler til at formindske deres Indflydelse paa Urets Gang. Dernæst tog han fat paa den Opgave at gøre Urets Gang uafhængig af Temperatur- forandringerne. I 1725 havde han løst denne Opgave for Pendulurets Vedkommende ved Opfindelsen af sit berømte Ristpendul. To Ure, som lian havde udstyret med saadanne Penduler og anbragt forskel- lige Steder i sit Hus, fulgtes saa nøje ad, at der i en Maaned ikke blev større Afvigelse end 1 Sekund. Der laa imidlertid en anden/ end mere fristende Opgave for ham. I 1714 havde den engelske Regering, foranlediget ved en Petition fra Søfartens og Handelens Mænd, nedsat en Komité til at overvej o, hvad der kunde gøres for at muliggøre en bedre Længdebestemmelse paa Havet. Tilstanden, var ganske utaalelig for den stærkt voksende Verdenstrafik paa de store Have, da man paa lange Rejser ofte be- dømte Skibets Plads i Øst—Vest-Retning flere hundrede Kilometer forkert. Isaac Newton, der var Medlem af Kommissionen, fastslog, at hvad det kom an paa, var at faa et Ur, der kunde holde Tiden nøj- agtigt. »Men,« sagde han, »paa Grund af Skibets Bevægelse, Varia- tionen af Varme og Kulde, Fugtighed og Tørhed og Forskellen i Tyngde- kraften paa de forskellige Breddegrader var et saadant Ur hidtil ikke lavet.« Parlamentet vedtog da en Lov, i Følge hvilken der udsattes en Pris paa 180 000 Kr. for den, der fandt en Metode, hvorved Læng- den kunde bestemmes med en Nøjagtighed af én Grad, hvad der ved Ækvator svarer til 111 Kilometer; skulde Kravet opfyldes ved et Ur, maatte dettes Afvigelse ikke kunne naa op til 4 Minutter. Dersom Nøjagtigheden blev dobbelt saa stor, fordobledes Prisen. Til at mod- tage og bedømme de indsendte Planer og Forslag nedsattes en høj- fornem Kommission, hvor bl. a. Storadmiralen og tre andre Admi- raler, Præsidenten for Videnskabernes Selskab, den kgl. Astronom i Greenwich og Repræsentanter for Handelen fik Sæde. Prisen kunde