Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

HARRISONS FØRSTE SKIBSUR 75 først udbetales, naar den angivne Metode havde staaet sin Prøve paa en Rejse fra en engelsk Havn til Amerika. Den store Belønning bragte mange begavede Mænd med stor Lær- dom eller grundig faglig Uddannelse til at beskæftige sig med Sagen. Men Aarene gik, uden at der kom noget ud af det. Imidlertid havde den jævne, selvlærte Urmager givet sig til at spekulere over Tingen, og i 1728 begav han sig til London og forelagde sine Tegninger og Pla- ner for den kgl. Astronom Halley. Denne viste ham til den berømte Urmager Georg Graham, der tidligere havde gjort betydningsfulde Op- findelser og bl. a. ved et Pendul med en Kviksølvmasse havde løst den samme Opgave som Harrison ved Ristpendulet, men paa mindre be- kvem Maade. Graham erkendte Harrisons fremragende Evner og op- muntrede ham til at gaa videre i sine Forsøg. Men han anbefalede ham at udføre sit Ur, inden han paany henvendte sig til Kommis- sionen. Det kunde synes at have været nok saa praktisk, om Graham og Kommissionen havde skaffet Harrison økonomisk Støtte og faglig Hjælp til fortsat Arbejde; men det skete ikke, og Harrison fik nu en lang og besværlig Vej at gaa. Der manglede endnu meget i, at han selv i Metal kunde udføre et Førsteklasses-Urværk, indeholdende nye sindrige Mekanismer paa en saadan Maade, at det egnede sig til at fremvises for den fine Kommission. Og medens han uddannede sig selv videre, anskaffede sig eller fremstillede nyt og bedre Værktøj og prøvede mange forskellige Ordninger, hvorved de talrige Vanskelig- heder skulde overvindes, samtidig med at han skulde tjene Penge baade til sit Livsophold og til de kostbare Forsøg, gik Aarene. Først i 1735 vovede han at fremstille sig i London med sit Skibs- kronometer. Forud havde han prøvet sin »Timekeeper« (Tidholder), som han kaldte den, i en Baad paa Humberfloden i al Slags Vejr, og det havde vist sig at gaa udmærket; han havde saaledes al Grund til at være glad ved, hvad han havde naaet. Halley og andre Medlemmer af Videnskabernes Selskab saavel som Graham udtalte sig da ogsaa meget gunstigt om hans Resultater, og paa deres Anbefaling gav Ad- miralitetet ham Lov at prøve Uret om Bord paa et Orlogsskib, »Cen- turion«. Med dette sejlede Harrison og hans Ur til Lissabon, hvorfra de vendte tilbage med et andet Orlogsskib, »Oxford«. Da Kaptajnen paa »Centurion« fik Ordre til at tage sig af Harri- son, lovede han dette, men tilføjede, at han frygtede, at Manden havde forsøgt det umulige. Et Ur, som paa en længere Rejse, med et af Storm og Bølger omtumlet Skib, kunde holde Tiden med Minutters eller