Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HARRISONS FØRSTE SKIBSUR
75
først udbetales, naar den angivne Metode havde staaet sin Prøve paa
en Rejse fra en engelsk Havn til Amerika.
Den store Belønning bragte mange begavede Mænd med stor Lær-
dom eller grundig faglig Uddannelse til at beskæftige sig med Sagen.
Men Aarene gik, uden at der kom noget ud af det. Imidlertid havde
den jævne, selvlærte Urmager givet sig til at spekulere over Tingen,
og i 1728 begav han sig til London og forelagde sine Tegninger og Pla-
ner for den kgl. Astronom Halley. Denne viste ham til den berømte
Urmager Georg Graham, der tidligere havde gjort betydningsfulde Op-
findelser og bl. a. ved et Pendul med en Kviksølvmasse havde løst den
samme Opgave som Harrison ved Ristpendulet, men paa mindre be-
kvem Maade. Graham erkendte Harrisons fremragende Evner og op-
muntrede ham til at gaa videre i sine Forsøg. Men han anbefalede
ham at udføre sit Ur, inden han paany henvendte sig til Kommis-
sionen.
Det kunde synes at have været nok saa praktisk, om Graham og
Kommissionen havde skaffet Harrison økonomisk Støtte og faglig
Hjælp til fortsat Arbejde; men det skete ikke, og Harrison fik nu en
lang og besværlig Vej at gaa. Der manglede endnu meget i, at han
selv i Metal kunde udføre et Førsteklasses-Urværk, indeholdende nye
sindrige Mekanismer paa en saadan Maade, at det egnede sig til at
fremvises for den fine Kommission. Og medens han uddannede sig
selv videre, anskaffede sig eller fremstillede nyt og bedre Værktøj og
prøvede mange forskellige Ordninger, hvorved de talrige Vanskelig-
heder skulde overvindes, samtidig med at han skulde tjene Penge baade
til sit Livsophold og til de kostbare Forsøg, gik Aarene.
Først i 1735 vovede han at fremstille sig i London med sit Skibs-
kronometer. Forud havde han prøvet sin »Timekeeper« (Tidholder),
som han kaldte den, i en Baad paa Humberfloden i al Slags Vejr, og
det havde vist sig at gaa udmærket; han havde saaledes al Grund til
at være glad ved, hvad han havde naaet. Halley og andre Medlemmer
af Videnskabernes Selskab saavel som Graham udtalte sig da ogsaa
meget gunstigt om hans Resultater, og paa deres Anbefaling gav Ad-
miralitetet ham Lov at prøve Uret om Bord paa et Orlogsskib, »Cen-
turion«. Med dette sejlede Harrison og hans Ur til Lissabon, hvorfra
de vendte tilbage med et andet Orlogsskib, »Oxford«.
Da Kaptajnen paa »Centurion« fik Ordre til at tage sig af Harri-
son, lovede han dette, men tilføjede, at han frygtede, at Manden havde
forsøgt det umulige. Et Ur, som paa en længere Rejse, med et af Storm
og Bølger omtumlet Skib, kunde holde Tiden med Minutters eller