Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
76 JOHN HARRISON endog Sekunders Nøjagtighed, syntes en Sømand at være en Urime- lighed. Men da »Oxford« i Juni 1737 vendte tilbage, afgav Kaptaj- nen følgende Erklæring: »Da vi fik Land i Sigte, skulde dette Land efter min og andres Me- ning have været vort Udgangspunkt. Men inden vi kunde se, hvad Land det var, erklærede John Harrison til mig og Resten af Skibets Besætning, at efter hans Iagttagelser med hans Maskine skulde det være Lizard, hvilket viste sig at være rigtigt. Hans Iagttagelser viste, at Skibet var 1° 36’ vestligere end mit Bestik angav.« Dette betyder selv paa disse nordlige Bredder en Forskel paa 100 Kilometer. Der var nu gaaet 9 Aar, siden Harrison første Gang mødte frem i London med sine Planer, og det havde ikke været underligt, om han nu havde været utaalmodig efter snarest muligt at høste Lønnen, for de mange Aars Slid og Bekostninger. Men til Trods for det smukke Resultat saa han godt, at hans Ur endnu havde adskillige Mangler — bl. a. var det vel stort og klodset — og til den endelige Prøve paa en Amerikarejse ønskede han at lave et mindre og fuldkomnere Ur- værk, hvilket han mente vilde kræve to Aars Arbejde. Hvad han for- langte af Kommissionen var da blot en Sum, der kunde gøre det mu- ligt for liam at fortsætte sine kostbare Eksperimenter. Skønt der ved Loven var givet Kommissionen Adgang til at anvende op til 36 000 Kr. paa saadanne Forsøg, og skønt Graham mente, at 18 000 Kr. vilde være en passende Sum i det foreliggende Tilfælde, nøjedes man for- sigtigt med at bevilge 9000, hvoraf foreløbig kun Halvdelen udbe- taltes. Det nye Ur, der som lovet blev færdigt i 1739, betød et stort Frem- skridt fra det forrige, og der syntes at være rimelig Udsigt til, at det kunde tilfredsstille Kravene; men det var dog endnu vel stort og havde andre Mangler, som Harrison saa Mulighed for at raade Bod paa, og han tog derfor fat paa et tredje Ur. To Aar efter var han naaet saa vidt med dette, at han kunde frem- vise og forklare det for Videnskabernes Selskab, hvor Apparatet, der nu kun krævede en Grundflade af knap to Femtedel Kvadratmeter, vandt megen Anerkendelse. Tolv af Selskabets mest fremragende Medlemmer anbefalede Harrison, til Kommissionen som en Mand, der i høj Grad fortjente al den Opmuntring og Støtte, som krævedes til Fuldførelsen af denne hans tredje Maskine. Kommissionen bevil- gede saa atter 9000 Kr., men videre vilde de ikke gaa, skønt Harri- son havde paadraget sig Gæld og godt kunde trænge til meget rige- ligere Hjælp.