RESULTATET AF 30 AARS ARBEJDE
77
Hvad enten det nu var denne Sparsommelighed fra Kommissionens
Side eller andre Grunde, der fik Arbejdet til at trække ud, gik der atter
en Aarrække lien. I 1746 henvendte Harrison sig paany til Kommissionen
om Hjælp. Det fremgaar af hans Ansøgning, at han bl. a. havde haft
Vanskeligheder med at faa Fjedrene hærdet paa rette Maade. Han
fik atter bevilget
9000 Kr. til Be-
taling af sin
Gæld, til eget
og Familiens Un-
derhold og til
Fuldendelse af
Kronometret.
Tre Aar efter
hædrede Viden-
skabernes Sel-
skab ham med
en Guldmedaille
som »et ringe,
men oprigtigt
Tegn paa deres
Agtelse«. Præsi-
denten betegne-
de i sin Tale
Harrison som en
af de beskedne-
ste Mænd, han
nogensinde hav-
de kendt, lykøn-
skede ham til de
forbavsende Re-
John Harrison 1693—1776.
sultater, han allerede havde naaet og ønskede ham Held i hans fort-
satte utrættelige Kamp med den umaadelige Sum af Vanskeligheder.
Men først i 1758, efter 30 Aars Arbejde med Sagen, var Harrison
naaet til et Resultat, som han selv fandt tilfredsstillende. Først ved
den Tid ansaa han sit tredje Urværk for fuldt rede til den endelige
Prøve.
Om Urets Konstruktion skal her blot siges faa Ord. Naturligvis
havde Uret ikke Drivlod og Pendul, men Drivfjeder og Uro. For at
undgaa, at det paavirkedes af Skibets Bevægelser, havde Harrison