Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JAMES HARGREAVES
83
Med den nye herlige Spinderok, der spandt 8 Traade ad Gangen,
kunde Hargreaves nu sagtens i Hjemmet faa spundet Garn nok til
sin Væv og behøvede ikke mere at købe det i dyre Domme. Men natur-
ligvis var der andre, som hørte om Vidunderet, og gærne vilde have
Magen dertil; Hargreaves, der havde en stor Familie og trængte til
Ekstrafortjeneste, lavede og solgte da flere Maskiner. Men efterhaanden
opstod der Uro paa Egnen. Antagelig har de Spindere, der havde faaet
Hargreaves Maskine og derfor kunde spinde mere Garn, underbudt
de andre og hvad skulde Enden blive, maatte kloge Folk vel spørge;
saa snart et nogenlunde anseligt Antal Spindere havde anskaffet saa-
danne Maskiner, vilde de alene kunde spinde alt Garnet, og alle de
andre vilde blive brødløse. Det var — i alt Fald for Folk, hvis Blik
ikke rakte ud over Egnens Grænse — et simpelt Regnestykke.
Den Mand, som ved sit Snille havde mangedoblet Menneskehaan-
dens Arbejdsevne og — hvad han maaske ikke selv forstod — aabnet
nye Rigdomskilder for sit Land, kom saaledes for sine Standsfæller
til at staa-som en Forræder og Folkefjende. I Foraaret 1768, fire Aar
efter at han havde gjort sin store Opfindelse, havde Forbitrelsen mod
ham naaet en saadan Højde, at en ophidset Hob drog til hans Hus,
sønderslog hans Maskine og øvede alskens Hærværk.
Han udvandrede nu til Byen Nottingham. Her kom han i For-
bindelse med en Mand ved Navn James og anlagde sammen med ham
et lille Bomuldsspinderi. Først nu tog han Patent paa sin Maskine.
Denne havde imidlertid faaet betydelig Udbredelse i Lancashire, og
han vilde nu kræve Afgift af Brugerne; men da det oplystes, at han
inden Patentet var udtaget, havde solgt Spinde-Jennyer i sin Hjemegn,
maatte han lade Kravet falde. Det angives ofte, at han døde i Fattig-
dom, ja endogsaa kom paa Fattighuset; men dette er dog meget tvivl-
somt. Efter andre Beretninger skal han ved sin Død i Aaret 1778 have
efterladt sig over 100 000 Kr.
Hvordan det nu end forholder sig hermed, høstede han i hvert
Fald ved sin Opfindelse ikke saadanne Rigdomme som dem, der blev
den anden store Spindeopfinder Richard Arkwright til Del
— dog først efter langvarige økonomiske Kampe.
Richard Arkwright, Spindeindustriens Organisator.
Ved sin Betydning for Englands Industri, saa vel som ved sit me-
kaniske Snille og sin Forretningsdygtighed rager denne Mand op over
de andre engelske Spinde- og Væveopfindere fra denne Tid. Han var
6*