Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
SPINDERE OG VÆVERE
serne eller hans Forsøg paa at lave en. Maskinvæv, der har opbragt
Mængden imod, ham, vides ikke; men som antydet undgik han. ikke
et voldeligt Angreb. Dette fandt Sted i 1753 i Bury, og de vrede Skarer
nøjedes ikke med at ødelægge alt, hvad de fandt i hans Hus, men truede
ham selv paa Livet, saa at han maatte redde sig ved Flugt. Det synes,
som om han. senere er søgt til Frankrig, og her skal lian i 1764 være
død fattig og ukendt. Et Brev, som han eller hans Søn for ham, skal
have sendt et Selskab til Industriens Fremme, indeholder følgende
Opfinderklage:
»Jeg har gjort en stor Mængde andre Opfindelser, som jeg ikke
er kommet frem med; og Grunden til, at jeg har holdt dem tilbage,
er den Behandling jeg har faaet af Uld- og Bomuldsvæverne i forskel-
lige Dele af England for 20 Aar siden og af Parlamentet, der ikke vilde
hjælpe mig, da jeg henvendte mig til det. Derved blev jeg tvunget
til at gaa til Udlandet for at tjene Penge til at betale min Gæld og for-
sørge min Familie.«
James Hargreaves, Opfinderen af den første
Spindemaskine.
Om denne Mand ved man ikke stort mere med Sikkerhed end om
John Kay. Han var vistnok baade Snedker og Væver. Efter Indførel-
sen af Hurtigskytten, blev det vanskeligt for mange Vævere at faa
Vævegarn nok, og rimeligvis har Hargreaves ogsaa følt sig hæmmet
af dette Forhold. En Dag da hans Kones Spinderok var væltet, lagde
han Mærke til, at Spindelen, nu havde antaget en lodret Stilling i Stedet
for den sædvanlige vandrette, og at baade Spindel og Hjul fortsatte
deres Omløb i nogen Tid. Den Tanke slog da ned i ham, fortælles der,
at han kunde anbringe flere Spindler i lodret Stilling Side om Side
og lade samme Hjul dreje dem alle. Han udførte saa et Spindeapparat
med 8 Spindeler, og det viste sig, at det kunde spinde meget godt Garn.
Maskinen blev kaldt Spinde-Jenny, hvad der almindeligt forklares
ved, at Opfinderen spøgende sammenlignede den med sin Datter Jenny,
der med. al sin Flid ikke paa sædvanlig Maade kunde spinde nær saa
meget Garn, som denne nye »mekaniske Jenny«. Det skal imidlertid
være paavist, at han slet ikke havde nogen Datter af dette Navn. Der-
imod havde en vis Th.. Highs, der efter nogle Beretninger skal have
været den oprindelige Opfinder af Maskinen, en Datter der hed Jane,
og dette er blevet brugt som et afgørende Argument til Gunst for Highs
Opfinderret; meget overbevisende er det dog ikke.