Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
84 SPINDERE OG VÆVERE født i Byen Preston 1732 som den yngste af 13 Børn. Forældrene var Smaakaarsfolk, og Undervisning fik han ikke meget af. Senere hen i Livet kom han haardt til at føle Manglerne ved sin Uddannelse, og i Halvtredsaars-Alderen besluttede han for Alvor at raade Bod der- paa, hvorfor han hver Dag fra sin Søvn tog én Time til Skønskriv- ning og Retskrivning og en anden til Studiet af engelsk Sproglære. Han kom tidlig i Barberlære, og allerede i 18 Aars Alderen ned- satte lian sig for egen Regning i Byen Bolton. Det fortælles, at hans Forretningstalent her straks gav sig Udslag i hans Maade at reklamere paa. Over sin Kælderbutik anbragte han et Skilt med Paaskrift »Her bor den underjordiske Barber, som barberer for 1 Penny«. Denne lave Pris og hans Dygtighed skaffede ham saa stort Tilløb, at de andre Barberer for at tage Konkurrencen op maatte sætte Prisen ligesaa lavt; men Arkwright, der vilde beholde sit Forspring, gik straks ned til det halve. Efter at han i 1761 var blevet gift (for anden Gang) med en ganske velhavende Pige, flyttede han til en bedre Butik, tog en Svend, der forstod at lave Parykker, og rejste selv rundt for at købe Haar. Særlig mødte han frem ved de saakaldte Fæstemarkeder, hvor unge Piger kom for at søge Tjeneste og let lod sig bevæge til at om- sætte deres Haarpragt i klingende Mønt. Da han havde faaet fat i en værdifuld Recept til Farvning og Præparering af Haaret kunde han sælge det til Parykmagerne med god Fortjeneste. Utvivlsomt har han paa disse Rejser talt med mange Spindere og Vævere, faaet at vide, hvor meget det kneb med at skaffe Garn nok til Vævene og maaske hørt om Hargreaves og andres Forsøg paa at indføre bedre Midler for Garntilvirkningen, og han er da begyndt selv at spekulere over denne Sag og at anstille smaa Forsøg med Metal- traade o. a. Efterhaanden antog hans Planer fastere Form og lagde saa stærkt Beslag paa hans Tid og Tanker, at han opgav sin Forret- ning for udelukkende at kunne arbejde paa sin Opfindelse. Han lod en Urmager John. Kay — ikke at forveksle med Hurtig- skyttens Opfinder af samme Navn — lave nogle Træmodeller. Da disse svarede til hans Forventninger, tog han til sin Fødeby Preston, hvor han med Støtte af en. Ven John Smalley sammen med et Par Hjæl- pere forfærdige en Maskine og opstillede den. i et Rum, han fik over- ladt i en Skolebygning. Et Par gamle Koner, som saa Lys der og hørte mærkelige Lyde, udspredte Rygter om, at der var Spøgeri paa Færde. Under sine Forsøg var Arkwright blevet yderst forarmet. Han havde brudt med sin Hustru, der ikke kunde finde sig i, at de paa en saa taabelig Maade ødelagde deres Velfærd. I Preston gik han i Pjalter, da alt hans Tøj efterhaanden var slidt op. En sikkert meget kærkom-