Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
84
SPINDERE OG VÆVERE
født i Byen Preston 1732 som den yngste af 13 Børn. Forældrene var
Smaakaarsfolk, og Undervisning fik han ikke meget af. Senere hen i
Livet kom han haardt til at føle Manglerne ved sin Uddannelse, og
i Halvtredsaars-Alderen besluttede han for Alvor at raade Bod der-
paa, hvorfor han hver Dag fra sin Søvn tog én Time til Skønskriv-
ning og Retskrivning og en anden til Studiet af engelsk Sproglære.
Han kom tidlig i Barberlære, og allerede i 18 Aars Alderen ned-
satte lian sig for egen Regning i Byen Bolton. Det fortælles, at hans
Forretningstalent her straks gav sig Udslag i hans Maade at reklamere
paa. Over sin Kælderbutik anbragte han et Skilt med Paaskrift »Her
bor den underjordiske Barber, som barberer for 1 Penny«. Denne lave
Pris og hans Dygtighed skaffede ham saa stort Tilløb, at de andre
Barberer for at tage Konkurrencen op maatte sætte Prisen ligesaa
lavt; men Arkwright, der vilde beholde sit Forspring, gik straks ned
til det halve. Efter at han i 1761 var blevet gift (for anden Gang) med
en ganske velhavende Pige, flyttede han til en bedre Butik, tog en
Svend, der forstod at lave Parykker, og rejste selv rundt for at købe
Haar. Særlig mødte han frem ved de saakaldte Fæstemarkeder, hvor
unge Piger kom for at søge Tjeneste og let lod sig bevæge til at om-
sætte deres Haarpragt i klingende Mønt. Da han havde faaet fat i en
værdifuld Recept til Farvning og Præparering af Haaret kunde han
sælge det til Parykmagerne med god Fortjeneste.
Utvivlsomt har han paa disse Rejser talt med mange Spindere
og Vævere, faaet at vide, hvor meget det kneb med at skaffe Garn
nok til Vævene og maaske hørt om Hargreaves og andres Forsøg paa
at indføre bedre Midler for Garntilvirkningen, og han er da begyndt
selv at spekulere over denne Sag og at anstille smaa Forsøg med Metal-
traade o. a. Efterhaanden antog hans Planer fastere Form og lagde
saa stærkt Beslag paa hans Tid og Tanker, at han opgav sin Forret-
ning for udelukkende at kunne arbejde paa sin Opfindelse.
Han lod en Urmager John. Kay — ikke at forveksle med Hurtig-
skyttens Opfinder af samme Navn — lave nogle Træmodeller. Da
disse svarede til hans Forventninger, tog han til sin Fødeby Preston,
hvor han med Støtte af en. Ven John Smalley sammen med et Par Hjæl-
pere forfærdige en Maskine og opstillede den. i et Rum, han fik over-
ladt i en Skolebygning. Et Par gamle Koner, som saa Lys der og hørte
mærkelige Lyde, udspredte Rygter om, at der var Spøgeri paa Færde.
Under sine Forsøg var Arkwright blevet yderst forarmet. Han
havde brudt med sin Hustru, der ikke kunde finde sig i, at de paa en saa
taabelig Maade ødelagde deres Velfærd. I Preston gik han i Pjalter,
da alt hans Tøj efterhaanden var slidt op. En sikkert meget kærkom-