Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

RICHARD ARKWRIGHT 85 men Lejlighed til at faa et Sæt nyt Tøj fik han ved et Parlamentsvalg. Da han ikke kunde møde ved Valget i sine Laser, skillingede hans Venner og Partifæller sammen til en anstændig Dragt. Den Maskine han lavede i Preston gav imidlertid saa lovende Re- sultater, at. Smalley gik i Kompagni med ham om Oprettelsen af et Spinderi, og i 1769 udtog han Patent paa sin Opfindelse. Det Garn, hans Maskine frembragte, var haardere og fastere end det haand- spundne. Væverne i Lancashire vilde ikke bruge det; men han gik nu i Kompagni med en Mand, der havde Patent paa en særlig Slags Strømpe- strikning, og i en Dal ved Cromford oprettede de en Fabrik, livor Ark- wrights Maskine blev drevet ved Vandkraft og Garnet brugt til Strømpe- strikningen. I 1774 begyndte Arkwright at bruge sit Bomuldsgarn som Kædetraad for Calicotøjer i Stedet for det Hørgarn, der tidligere som Kæde vævedes sammen med Bomuldsislæt, og saaledes fremstil- ledes første Gang i England et Stof af Bomuld alene. Denne Fabrikation var dog nær blevet kvalt i Fødslen af en tung Afgift, der hvilede paa rent Bomuldstøj. Da Bomuldstøj fra Indien begyndte at komme til England, havde de engelske Uldvævere rejst en voldsom Kamp mod dette nye Stof, som truede dem med en farlig Konkurrence. Som Eksempel paa hvilke Midler de brugte for at bringe det i Foragt, kan anføres en mærkelig Forestilling, de lod opføre, da en Væver i Aaret 1734 skulde hænges for en eller anden Misgærning. De fik den stakkels Mand til at indse, at han kunde afslutte sit Liv paa en smuk Maade ved at anvende sine sidste Øjeblikke i sine Kalds- fællers Interesse. Han lod sig klæde i Bomuldstøj fra Top til Taa, og ved Galgen holdt han en Tale, hvori han fortalte den forsamlede Mængde, at hele hans Ulykke stammede fra den fordærvelige Skik at bære Bom- uldstøj: »Betænk derfor I gode Kristne,« sluttede han sin Tale, »at hvis I til Skade for Jer selv gaar klædt i Bomuld, vil I bringe Elendig- hed over Jert Land, som vil komme til at vrimle af saadanne ulykke- lige Misdædere som den, I her ser. Blodet af enhver stakkels Fyr, som bliver hængt, efter at jeg har givet Jer denne Advarsel, vil komme over Jeres Hoveder.« Om disse Ord fra en Mand, der stod paa Gra- vens Rand, har vakt Samvittighederne, skal ikke kunne siges; men utvivlsomt virkede det nok saa kraftigt, at der snart efter blev lagt Skat paa Bomuldstøjet. Det lykkedes dog i 1774 Arkwright at faa det Bomuldstøj, han fremstillede, fritaget for Skatten. Herefter ud- viklede Bomuldsindustrien sig med rivende Fart, og Bomuldstøjet fandt stadig større Udbredelse, uden at dette dog medførte de pro- feterede frygtelige Følger. Arkwright og hans Hjælpere havde hidtil anvendt over 200 000