Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
---i < c<>
86 SPINDERE OG VÆVERE
Kr. paa Maskinen, uden at der var tjent noget videre ind. Men efter
Fritagelsen for den omtalte Skat blev Udsigterne langt lysere. Ark-
wright oprettede selv flere Fabrikker, talrige Spinderier i Nord- og
Mellemengland fik mod en Afgift Ret at benytte hans Maskiner. Alle-
rede i 1782 var 5000 Arbejdere beskæftigede i Spinderier, der brugte
hans Opfindelse, og den Kapital, der var sat i saadanne Anlæg, an-
sloges til op mod 4 Millioner Kr.
Opfinderen, maatte dog fremdeles udkæmpe haarde Kampe. Tal-
rige Haand-Arbejdere, hvis Virksomhed truedes af den nye Storindu-
stri, blev hans bitre Fjender, og i 1779 blev et af hans Spinderier i Lan-
cashire ødelagt. Men ogsaa mange af de Mænd, som drog Nytte af hans
Opfindelse, blev hans Modstandere. Adskillige Firmaer anvendte i
Hemmelighed hans Maskiner, og da de lod deres Arbejdere sværge
Tavshed, var det vanskeligt for Arkwright at bevise det. Han for-
søgte dog et Sagsanlæg mod 9 Fabrikanter. Processen gav imidlertid
det overraskende Resultat, at Domstolen underkendte Arkwrights
Patentrettigheder, hvad der havde til Følge, at den uavtoriserede
Brug af Maskinen bredte sig; i 1785 gav den ca. 30 000 Mennesker
Arbejde. Da en ny Proces i dette Aar afsluttedes med en Dom, der gik
i modsat Retning, blev Spinderiejerne bange. De sluttede sig sammen,
fik Tilladelse til, at Sagen blev genoptaget for en særlig Jury og satte
al Kraft ind paa at bevise, 1) at Opfindelsen ikke var ny, 2) at den
ikke skyldtes Arkwright og 3) at den ikke var beskrevet paa fyldest-
gørende Maade i Patentansøginngen. Paa alle tre Punkter gik Dom-
men Arkwright imod.
At denne ikke havde været meget samvittighedsfuld med Ansøg-
ningens Affattelse, var let at vise. Han havde bl. a. betegnet sig selv
som Urmager, antagelig fordi han mente det vilde lyde altfor urime-
ligt, at en Barber søgte Patent paa en Spindemaskine. Værre var det,
at han, som det blev bevist, udtrykkelig havde givet Ordre til, at Be-
skrivelsen skulde gøres saa uklar, som det kunde gaa an, ja endogsaa
indførte Stykker, der blot skulde tjene til at gøre den uforstaaelig;
det er dog ikke rimeligt, at han hermed havde tilsigtet andet end at
værge sig mod Efterlignere.
Hvad Opfindelsens Originalitet angaar, søgte Modstanderne at be-
vise, at den hele Række af Mekanismer, der omtaltes saa vel i det første
Patent som i et senere Tillægspatent, var stjaalet fra andre. Urmageren
Kay og den under Hargreaves omtalte Thomas Highs hævdede, at en
stor Del var stjaalet fra Highs; en anden Bestanddel af Maskinen,
nemlig Strækvalserne for Bomulden, var i 1738 patenteret af Wyatt,