Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RICHARD ARKWRIGHT
87
og en Kardemekanisme, som Arkwright havde faaet Patent paa i 1775,
skulde i Følge edeligt Vidnesbyrd fra Hargreaves Enke og Søn være
stjaalet fra denne. Mange Aar længere fremme i Tiden opklaredes det
imidlertid, at dette sidste Vidnesbyrd var urigtigt; en Søn af Har-
greaves Kompagnon James bekendte, at det tværtimod var en af Ark-
wrights Arbejdere, der havde forraadt Hemmeligheden til James og
Hargreaves. Der kunde ogsaa være Grund til at betvivle Paalidelig-
heden af Kay’s og Highs’ Vidnesbyrd. Men selv om Arkwright har
benyttet nogle af Highs’ Idéer, — ja selv om hver Enkelthed i Ma-
skinen virkelig havde været opfundet af andre — beholder Arkwright
dog Æren for at have kombineret alle de mange Enkeltmekanismer
til et beundringsværdigt Maskineri, hvorved hele Fremstillingen af
Garnet udføres gennem en smukt arrangeret Rækkefølge af En kel f,-
processer. Alene dette var en enestaaende Bedrift, hvorved Arkwright
hæver sig højt over sine Forgængere. Hans store Evner til at kombinere,
traadte imidlertid ikke blot frem, hvor det gjaldt om at forbinde Me-
kanismer indbyrdes til en Maskine, men ogsaa i Organisationen af
Arbejdet i Fabrikkerne, hvor det gjaldt om at tilvejebringe en fuld-
stændig regelbundet og uafbrudt Samvirken mellem Mennesker og
Maskiner. Idet han paa et stort og vigtigt Arbejdsfelt løste de herhen-
hørende Opgaver paa en ypperlig Maade, kan han regnes for Grund-
læggeren af det moderne Fabriksystem med den vidtgaaende Arbejds-
deling.
Til Trods for Tabet af Patentrettighederne gik Arkwright stadig
fremad i Velstand. Hans Erfaring, Forretningsdygtighed og utrættelige
Arbejdsomhed satte ham i Stand til at tjene mere end de andre Fa-
brikanter, og om han end ikke, som han. en Gang havde haabet, blev
rig nok til at betale hele Englands Statsgæld, var han dog ved sin Død
i 1792 Ejer af adskillige Millioner. For sine store Fortjenester af Eng-
lands Industri var den fordums Barber blevet ophøjet i Adelsstanden,
og lian var just i Færd med at bygge sig et Slot, da Døden overraskede
liam.
Samuel Crompton, Mule-Jennyens Opfinder.
Den tredje af de store engelske Spindere, Samuel Crompton, var
ligesom Hargreaves og Arkwright en jævn Haandens Arbejder uden
Lærdom. Han var født 1753 i Nærheden af Bolton. Da hans Fader
døde i hans Barndom, maatte lian tidlig arbejde strængt for at bidrage
til Familiens Underhold, og den evindelige Spinden og Væven gjorde