Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
SPINDERE OG VÆVERE
Traad, hvad selv Vorherre ikke kan?« Den jævne Mand, som ikke rig-
tig vidste, om det var Spøg eller Alvor, blev noget forbløffet over denne
Tiltale og kunde ikke finde noget Svar; men Bonaparte beroligede
ham og lykønskede ham til hans Opfindelse.
Som Belønning for den fik han en stor Guldmedaille, en Sum paa
3000 francs og, hvad der var allermest værd, en Ansættelse ved det
nævnte Musæum, hvor Resultaterne af Fortidens Snille aabenbarede
sig for hans Blik og gav ham nye, rige Impulser til Udfoldelsen, af hans
eget Snille. I denne frugtbare Jordbund skød det frodige Skud. Idet
Jacquard adskiller og reparerer de gamle Maskiner og trænger ind i
ældre Opfinderes Tankegang, fødes der nye Tanker i hans Hjærne.
Han forbedrer og opfinder eh Række Maskiner for Tilvirkning af Baand,
Bomuldstøjer m. m. Hans store Opfindelse den egentlige »Jacquard-
væv« udsprang saaledes fra hans Syslen med en Mønstervæv, som var
konstrueret i 1745 af den for sine sindrige Automater berømte Vau-
canson. Dels paa Grund af dens tekniske Mangler, dels paa Grund af
Modstand fra Vævernes Side, var Vaucansons Maskine ikke kommet
i praktisk Brug, og den stod nu her som en Musæumsgenstand. Da
Vaucancon. hverken havde efterladt sig Tegninger eller Beskrivelser
af Maskinen, havde ingen rigtig forstaaet dens Bygning, og alle For-
søg paa at faa den til at virke havde været forgæves. Nu tog Jacquard
Sagen i Haand, samlede Maskinens Dele paa rette Maade, erstattede
manglende Stykker og fik det hele bragt i Orden.
Han saa straks, at Vaucansons Princip var bedre end det, han selv
havde anvendt i sin tidligere Mønstervæv; men tillige indsaa han, at
Maskinen i den Form, Vaucanson havde givet den, savnede Betingel-
ser for at vinde Indgang i det praktiske Liv. Fremstillingen af en. en-
kelt Vævestol vilde koste adskillige tusinde Kr., og saa kunde den
endda kun udføre mindre, lidet sammensatte Mønstre og paa Grund
af de store Gnidningsmodstande kun arbejde tungt og langsomt. Jac-
quards Skarpblik fandt imidlertid snart den lykkelige Kombination
af hensigtsmæssige Dele, hvorved Vaucansons kostbare og besværlige
Apparat kunde forvandles til en bekvem og simpel Maskine, som en-
hver med Lethed kunde lære at betjene.
Opfindelsen blev vistnok først fuldført i aet følgende Aar, efter
at Jacquard var vendt tilbage til sin Fødeby, der havde overdraget
ham det utaknemlige Hverv at lede Arbejdet i ét Arbejdshus. En Kom-
mission af Fabrikanter fældede en gunstig Dom over den nye Mønster-
væv, og i Aaret 1806 blev der udstedt en kejserlig Befaling, i Følge
hvilken Handelskamret i Lyon skulde betale ham en Præmie af 50