En Samfundsfjende
Kulturskitse

Det bemærkes, at der foruden de her anførte Firmaer findes en Mængde større og mindre Textilfabriker i Danmark, som ikke er medtagne. — Af Bomuldsvæverier er der saaledes bl. a.: Harald Cohn, Conrad Haunstrup, A/S Th. Wessel & Velt, Herm. Mogensen & Co., Messens Dampvæveri, L. Koppel, M. E. Grøn & Søn, A/S De forenede Linnedvarefabriker, alle af København, Svendborg Textilfabrik, — og af Klædefabriker bl. a.: P. D. Beck, Hjørring, Johs. J. Bruun, Viborg, Ole GI istrup, Ringkøbing, Randbøldals Fabrik, Vejle, Chr. Hammer, Silkeborg, Chr. Meldal, Faaborg, Mortensen & Pedersen, Nykøbing, M., Brødr. Mathiasen, Løgstør, S. Nielsen & Søn, Skive, J. G. Nye- bølles Eftf,, København, Meldal & Co., Odense, Brødr. Hvalsøe, Odense, Andreas Quist, Grenaa, Ryesgades Fabriker, Nørresundby, Niels Stampe, Aarhus, Sophus Thomsen, Hjørring, G. Undin, Thisted, A/S Eriksen & Kjær, Varde, Verner & Jensen, Silkeborg, F. Zederkop, København, Brødr. Lund, Herning. Foruden de her nævnte Fabriker lindes der cn stor Del mindre Textilvirksomheder spredt over hele Landet. Industritællingen af 1897 opførte saaledes ialt 105 Uldspinderier, 21 Bomuldsvæverier, 30 Linned- og Damaskvæverier og ikke færre end 2949 Bedrifter i „Væ- veri“ i Almindelighed. Ligesom Tilfældet er i andre Grene af Væve- industrien, er det aldeles overvejende Antal af disse Bedrifter smaa — endogsaa meget smaa. Af de 105 Uldspinderier havde saaledes kun 1 flere end 20 Arbejdere (nemlig 22); 13 var Bedrifter ganske uden Medhjælp, 25 havde 1 Arbejder hver, 17 2 Arbejdere, 16 havde 3, 11 havde 4 og 5 havde 5 Arbejdere; 15 havde 6—10 og 2 11—20 Arbejdere. Noget tilnærmelsesvis lignende gælder for Linned- og Da- maskvæverierne, og af de 2949 „Væverier“ var endogsaa de 2674 En- keltmandsbedrifter uden Medhjælp, 191 havde 1 Arbejder, 36 havde 2, 7 havde 3, 4 havde 4, 3 havde 5 Arbejdere; vi kommer saa til de 34 større Bedrifter: 15 med 6 — 10 Arbejdere, 5 med 11—20, 4 med 21—50, 5 med 51—100 og 5 med over 100 Arbejdere. Til Uldspinde- rierne hørte i 1897 et samlet Personel af 4322 Personer, hvoraf 3404 var egentlige Arbejdere; de 21 Bomuldsvæverier havde et Personel af 2085 Personer, hvoraf 1910 var egentlige Arbejdere, og de 2949 Væveriers Personel udgjorde 5388, hvoraf 2323 var egentlige Arbejdere. Disse Oplysninger viser, at Væveindustrien her i Landet ikke er en Industri, der drives „fra oven af“, af „Storkapitalen“, men at den vokser frem fra neden gennem en overordentlig tæt Opvækst af smaa og meget smaa Bedrifter og derigennem paa slaaende Vis godtgør sin Berettigelse som naturlig, hjemmehørende dansk Industri. Værd at lægge Mærke til er det her, at denne Industri ganske særlig har sin Opvækst i Landdistrikterne. Af de 105 Uldspinderier findes de 58, af de 2949 „Væverier“ de 2836 i Landdistrikterne. Og det er udenfor