Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

12 Har der samlet sig en tilstrækkelig Mængde Jærn i Stellet, skal det tappes ud; dette sker ved, at man støder en Ler- prop ud, som sidder ved T (Fig. 1). Det hvidglødende Jærn flyder nu gennem en Rende ud i Støbehallen (se Fig. 3), paa hvis Gulv der af fugtigt Sand er dannet en Mængde Render, som ved Tværbroer er delt i Rum paa omtrent en Meters Længde. Ved paa passende Steder at dæmme op for Strømmen, ledes den ud gennem Renderne, indtil alle Rummene er fyldt med flydende Jærn; saa sættes der en ny Lerprop i Udstrømningsaabningen paa Højovnen, og der hengaar 4 å 5 Timer, indtil næste »Tapning« kan finde Sted; denne Tid benyttes til at fjerne de størknede Jærnstykker fra Støbehallen og gøre Gulvet i Stand til næste Støbning. Efter Ovnens Størrelse og Malmens Beskaffenhed kan man daglig udvinde fra 100 til 400 Tons Jærn; det Jærn, som udvindes paa denne Maade, kaldes Raajærn, det har optaget en Del Kulstof fra Brændselet og indeholder mel- lem 2,5 og 6 % Kulstof. Ovnen holdes i Virksomhed Dag og Nat 10—25 Aar igennem. Raajærnet skal nu bearbejdes. Som det faas fra Høj- ovnen, indeholder det lidt Silicium, Mangan, Fosfor og Svovl, men navnlig indeholder det, som sagt, Kulstof, og Kulstofindholdet liar den største Indflydelse paa Jærnets Egenskaber: Indeholder Jærnet fra 0,05 til 0,5 % Kulstof, bliver det ved Opvarmning blødt og sejgt, det kan liamres og valses ud i forskellige Former, det kan smeddes og svejses og kaldes Smedejærn. Smeltepunkt omkring 1500°. Er Kulstofindholdet større, fra 0,5 til 1,5 %, bevarer Jærnet saa nogenlunde Smedejærnets Egenskaber, men kan ved pludselig Afkøling fra Glødhede blive meget haardt