Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum
Forfatter: A.L. Vanggaard, Chr. Jensen
År: 1913
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 48
UDK: 660 Jen TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000216
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
og kaldes da Staal. Paa Grund af sin store Haardhed og
Elasticitet kan Staalet anvendes til Værktøj og til Vaaben.
Støbejærn indeholder 3 å 4 % Kulstof og fremstilles
ved Omsmeltning af Raajærn. Støbejærnets Smeltepunkt
ligger omkring 1100°.
Smedejærn og Staal.
For at gøre Raajærnet brugbart til Smedning, maa Største-
delen af dets Kulstofindhold bort; det kan ske ved at
bringe det smeltede Raajærn i Berøring med atmosfærisk
Luft, Kulstoffet vil da med Ilten i Luften forbrænde til
Kulilte og Kulsyre.
Den ældre Metode, som endnu er i Brug nogle Steder,
er den saakaldte Friskning. Den bestaar i, at man paa
en aaben Herd nedsmelter Raajærnet med selve Brændselet
under kraftig Tilblæsning af Luft. Da Jærnet her kommer
i Berøring med selve Brændselet, kan man kun anvende
me^et rent, navnlig fuldstændig svovlfrit Brændsel, som
Trækul; denne Fremgangsmaade kan derfor kun benyttes
i trærige Egne, f. Eks. Sverrig og Steiermark.
En anden Metode er den saakaldte Puddling, som an-
vendes meget i England. Her sker Opvarmningen i Ovne,
hvor Brændselet befinder sig paa en Rist foran Herden
med Jærnet, saaledes at kun Flammen og Forbrændings-
produkterne stryger hen over Jærnet, der altsaa ikke
kommer i Berøring med selve Brændselet; man kan der-
for anvende mindre rene Brændselsmaterialer, f. Eks.
Stenkul.
Forbrændingsprodukterne indeholder et stort Luftover-
skud, hvis Ilt bevirker Raajærnets Afkulning, og samtidig
omdannes en Del af Raajærnets Urenheder til Slagge.