Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

Forfatter: A.L. Vanggaard, Chr. Jensen

År: 1913

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 48

UDK: 660 Jen TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000216

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 52 Forrige Næste
13 og kaldes da Staal. Paa Grund af sin store Haardhed og Elasticitet kan Staalet anvendes til Værktøj og til Vaaben. Støbejærn indeholder 3 å 4 % Kulstof og fremstilles ved Omsmeltning af Raajærn. Støbejærnets Smeltepunkt ligger omkring 1100°. Smedejærn og Staal. For at gøre Raajærnet brugbart til Smedning, maa Største- delen af dets Kulstofindhold bort; det kan ske ved at bringe det smeltede Raajærn i Berøring med atmosfærisk Luft, Kulstoffet vil da med Ilten i Luften forbrænde til Kulilte og Kulsyre. Den ældre Metode, som endnu er i Brug nogle Steder, er den saakaldte Friskning. Den bestaar i, at man paa en aaben Herd nedsmelter Raajærnet med selve Brændselet under kraftig Tilblæsning af Luft. Da Jærnet her kommer i Berøring med selve Brændselet, kan man kun anvende me^et rent, navnlig fuldstændig svovlfrit Brændsel, som Trækul; denne Fremgangsmaade kan derfor kun benyttes i trærige Egne, f. Eks. Sverrig og Steiermark. En anden Metode er den saakaldte Puddling, som an- vendes meget i England. Her sker Opvarmningen i Ovne, hvor Brændselet befinder sig paa en Rist foran Herden med Jærnet, saaledes at kun Flammen og Forbrændings- produkterne stryger hen over Jærnet, der altsaa ikke kommer i Berøring med selve Brændselet; man kan der- for anvende mindre rene Brændselsmaterialer, f. Eks. Stenkul. Forbrændingsprodukterne indeholder et stort Luftover- skud, hvis Ilt bevirker Raajærnets Afkulning, og samtidig omdannes en Del af Raajærnets Urenheder til Slagge.