Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

JÆRN. Jærnet er det mest udbredte af alle Metaller; det fore- kommer ikke i fri Tilstand, men i en stor Mængde ke- miske Forbindelser; næppe en Stenart eller Klippe er fri for det. Med Kiselsyre danner det Salte, som sønderdeles under Vandets og Kulsyrens Indflydelse; mange Jærnforbindelser kan opløses i Kildevand, fra Vandet optages det i Planterne, fra Planterne kommer Jærnet i Menneskenes og Dyrenes Legemer. I det menneskelige Legeme indeholdes omtrent 2 g Jærn. Menneskenes Kendskab til Jærnets Fremstilling og Brug strækker sig helt tilbage til den forhistoriske Tid, allerede for 5000 Aar siden forstod Indere og Ægyptere at udvinde Jærnet af dets Forbindelser og anvendte det til Værktøj, Vaaben og Agerbrugsredskaber. Oldtiden og Middelalderen igennem skete Jærnfremstillingen i det smaa. Smeden ud- vandt ofte i ganske smaa Ovne selv det Jærn, han skulde bruge; men i det 13de Aarhundrede begyndte man at bygge større Ovne, hvor de naturlige Forhold var saa- danne, at man kunde anvende Vandkraft til Blæsningen. Med Dampmaskinens Opfindelse i Slutningen af det 18de Aarhundrede skete der en stor Omvæltning i Jærnfrem- stillingen, idet man nu ikke længere var bundet til de