Tekniske Anvendelser af Kemi og Fysik I. Jærn - Kul - Petroleum

6 Steder, hvor der fandtes Vandkraft; samtidig Jsteg ogsaa Forbruget af Jærn uhyre ved Jærnskibenes og Jærnbaner- nes Opfindelse. Omkring Aar 1800 var det aarlige Forbrug af Jærn Jorden over 800,000 Tons, i 1900 40 Millioner Tons og i 1910 65 Millioner Tons. Endskøndt Jærn er det billigste af alle Metaller, er Pengeværdien af det aarlig fremstillede Jærn halvanden Gang saa stor som at alle andre Metaller tilsammen. De Jærnforbindelser, hvoraf Jærnet udvindes, kaldes Jærnmalme; de vigtigste Jærnmalme er: Magnetjærnsten (Fe3 O4), der indeholder ca. 72% Jærn og er den rigeste Jærnmalm (en særlig fortrinlig Malm af denne Art forekommer i det nordlige Sverrig). Rødjærnsten eller Jærnglands (Le2 O3), der indeholdel ca. 70 °/0 Jærn. Brunjærnsten, som er Jærniltehydrat, indeholder Ira 40—60% Jærn. Den er den mest udbredte Jærnmalm og findes ofte som M o sein aim eller Sømalm. Jærnspat (Fe CO3), der indeholder ca. 40 °/0 Jærn og findes i en særlig god Form i Steiermark. Jærnmalmene er ofte blandede med Ler, Mergel ellei Kvarts; her i Europa forekommer de særlig i Sverrig, England, Belgien og Rhinprovinsen. Ved Jærnudsmeltningen anvendes kun Iltforbindelserne; Jærnmalme, som indeholder Kulsyre og Svovl, maa først ristes i særlige Ovne, hvorved Kulsyren og Svovlet gaar bort. Af Iltforbindelserne udvindes Jærnet i de saakaldte Højovne; men før Malmen kastes i Højovnen, maa den knuses i Stykker paa en knyttet Haands Størrelse, for at Varmen bedre kan virke paa den. Paa Billedet (Fig. 1) ser vi en Højovn, der er et indtil 35 m højt Taarn, som er udforet med ildfaste Schamotte-