Levevej for Enhver
Den Erfarne Vejleder
Forfatter: J.P. Borg
År: 1909
Forlag: N. C. Roms Forlagsforretning
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 47
Praktiske og Prøvede Opskrifter til selv at Fremstille ca. 200 i det daglige Liv forekommende Artikler etc.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Galvanisk Udfældning paa Aluminium.
Som et udmærket Middel anbefales:
20 gr. krystalliseret Kobberchlorid, opløst i 200 gr.
Spiritus.
Genstanden dyppes i Opløsningen og gnides indtil
den overalt er dækket med et Lag blankt Kobber og
anbringes derpaa i galvanisk Kobberbad bestaaende af:
300 gr. Kobbercyanid, 450 gr. Cyankalium, 40 gr. fos-
forsurt Natron og 1 Liter Vand.
Til Nikkelbad benyttes:
70 gr. fosforsurt Nikkelilte og 1 Liter Vand, men
bør Genstande af Aluminium forkobres først.
Rensning af hvide Lædersko
sker bedst med Benzin og naar alt Snavs paa denne
Maade er afpudset — gnides efter med brændt Magnesia.
Skindet bliver blændende hvidt og faar et friskt, nyt
Udseende.
Smøreolie til Stueure.
4 gr. Vaseline, 4 gr. Petroleumsbenzin, 32 gr.
renset Terpentinolie, blandes godt.
Broncelak til Balsko.
25 gr. Diamant-Fuchsin blandes godt med 250 gr.
Guldfernis eller Spirituslak, staar nogle Dage paa et
varmt Sted, rystes ofte indtil det hele er opløst og blan-
det, hvorefter den øverste klare Lak forsigtig afhældes
fra Bundfaldet.
Stryges med en bred, blød Haarpensel forsigtig og
i jævne Strøg, aldrig to Gange paa samme Sted, førend
det første Anstrøg er tørt.