Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

72 38 med 3 Stød i Sek. Voxer derimod Hastigheden langsomt til den Værdi, der giver n Omløb i Sek., t — —, vil man ikke faa de nævnte Stød at høre, men Tonens Styrke (og maaske n dens Renhed) vil voxe og naa et Maximum, naar t er lig eller maaske (se nedenfor) lidt større end —; voxer Hastigheden yderligere, vil Styrken atter aftage. Dette Maximum n af Lyd kan ikke skælnes tilstrækkelig skarpt af Øret til at kunne tjene som Kjendetegn paa den tilsvarende Hastighed, idet Øret kun kan afgjøre (og det endda næppe meget skarpt) naar Maximumværdien er passeret. De forskjellige Maxima svarende til t = 3/7, 2$, ft har jeg kunnet konstatere ved det ovenfor omtalte Apparat, idet jeg drejede Axen rundt med Ilaanden og hørte Lyden i en Telefon, der stod i Forbindelse med en .Mikrofon; dennes Træplade var ved en udspændt tynd Metaltraad forbunden med den ene Gren af Stemmegaflen tæt, ved dens Knudepunkt. Det viste sig vanskeligt at afpasse Hastigheden saaledes,w at Lyden hørtes i længere Tid, hvoraf jeg slutter, at der ikke er noget stort Spillerum for de Hastigheder, der kunne give en kjendelig Lyd; for imidlertid at reducere Usikkerheden til et Minimum ændrede jeg Frenigangsmaaden, dels saaledes, at Apparatet blev simplere og derved konstantere i sin Virkning, dels saaledes, at Iagttagelsen af Svingningerne blev uafhængig af Hørelsen. Den ændrede Fremgangsmaacte blev bragt i Anvendelse paa det samme Rotations- apparat, der har gjort Tjeneste ved de øvrige i denne Afhandling omtalte Undersøgelser. Det tjente lier til Bestemmelse af Stemmegaflens Svingningstid, idet Omløbstiden blev maalt ved Sprøjtemethoden; ogsaa lier fik jeg, som det vil fremgaa af det følgende, en for- trinlig Hjælp af Stempelbevægelsen i Apparatets Staalcylinder. Apparatet var i den Tilstand, der er beskreven S. 67 ; det manglede altsaa Overførelsen af Bevægelse ved Kviksølvfriktion, og under Jærnskiven var anbragt den tykke Messingskive med de fire under rette Vinkler radialt borede Huller. I hvert af disse blev der anbragt en cylindrisk Staalmagnet, omtrent 5 Crn. lang og 1,4 Cm. tyk. Magneterne bleve fastholdte paa samme Maade som tidligere Rolationsbarometrene. De vendte alle ensartede Poler udad. De ydre Polflader vare at- skaarne saaledes, at de laa i Flugt med Skivens cylindriske Randflade. Disse 4 Magneter benyttedes til under Rotationen at sætte en Stennnegallel i Svingninger. Denne blev anbragt med lodret Svingningsplan, saaledes at dens Grene pegte ind mod Skiven. Grenenes Endepunkter stode tæt ved Messingskivens Iland (rig. iøi og saaledes, at Polfladerne A7 for de i Skiven siddende Magneter under Rotationen gik forbi Mellemrummet mellem Grenene; disse • ville derfor ved hver Magnetpassage mod- Vedligeholdelse, saa at Stemmegaflen vil Fig. 13. tage en meget kortvarig Impuls til Bevægelsens svinge saa frit, som det overhovedet kan tænkes at ske, naar dens Svingninger skulle