Lysbevægelsen i og uden for en af plane Lysbølger belyst Kugle

37 71 for ul slutte en elektrisk Strøm. Selv om del Arbejde, der kræves udført, kun er ringe* • inaa det dog befrygtes, at del har nogen Indflydelse paa Svingningstiden, hvorfor den Tillid, man kan have til Maalinger, som grundes paa Svingningernes Ligetidighed, begrændses, idet man umulig vil kunne sikre sig, at Gallens Arbejde bliver det samme i forskjellige Forsøg. Jeg har derfor tilvejebragt en Methode, hvorved Omløbstal og Svingningstal bringes i Relation til hinanden under saadanne Omstændigheder, at Stemmegaflen svinger fuld- kommen frit. Jeg blev ledel ind paa den Vej, jeg fulgte, ved at jeg havde skallet mig cn ki Coursk Stemmegaffel for at benytte den til Maaling af Rotationshastigheder; jeg fjærnede i den Hensigt Stemmegaflens Kontaktfjeder og indrettede det saaledes, at Strømmen gik uden nogen Afbrydelse gjennern Beviklingen for Elektromagneten. Paa Rotationsaxen for det Apparat, jeg benyttede (det var ikke det i denne Afhandling beskrevne), var der an- bragt et Kontakthjul, d. v. s. et Tandhjul af Kobber, hvor Mellemrummene mellem Tænderne var udfyldt med Elfenben. Hjulet var i ledende Forbindelse med Axen. 1 et elektrisk Kredsløb var Axen, en Kontaktfjeder, der trykkede mod Hjulet, og Stemmegaflens Elektro- magnet indskudte; Strømmen blev altsaa afbrudt under hvert Omløb et Antal Gange lig Tændernes Antal. Naar Tiden t mellem to paa hinanden følgende Afbrydninger er et Multiplum af Stemmegaflens (hele) Svingningstid * vil Gallen sættos i Svingninger. Lader man Kotations- hastigheden voxe langsomt fra Nul, vil man derfor ved de smaa Hastigheder høre Stemme- gaflen brumme hele Tiden; der er t nemlig saa stor, at enhver Værdi ligger nær ved ct Multiplum af eller, mere fysisk talt, Virkningen paa Stemmegaflen er, at den rned Mellem- rum, der ere store i Sammenligning med faar en Række Stød, der ikke tillade den at komme i Ro. Er Hastigheden bleven saa stor, at t ^»oWidor f. Ex. O, vil Gaflen være saa godt som taus den meste Tid og kun give en kraftig Tone ved Hastigheder, der temmelig nær give t = 3 2$, Bliver t <C ophører al Lyd. I Stemmegaflens Tonen har man altsaa et Kjendetegn paa en Række al Hastigheder. Ved en nærmere Undersøgelse vil (let imidlertid vise sig ikke at være cn meget sikker Bestemmelse af Hastigheden; Stemmegaflen vil nemlig give en kjendelig Lyd ikke blot, naar t har nøjagtig de ovenfor angivne Værdier, men ogsaa naar deri er tæt ved dem. Lad os antage, at Stemmegaflens Svingningstal er n og Afbrydningernes Antal i Sek. f. Ex. n — 3. Er Gaflen i Hvile, vil den ved den første Strømslutning faa et Stød, som giver den en lille Bevægelse; denne Bevægelse vil voxe ved en hel Række af de følgende Strøinslut- ninger, idet Strømimpulsen først efter Vé Sek. paany vil træffe Gaflen i dens Ligevægts- stilling og i en Bevægelsesretning, der er modsat Impulsen fra Strømmen; efter */s Sek. ville Impuls og Bevægelsesretning atter være ensrettede. Holdtes den ovenfor forudsatte Omløbshastighed konstant vedlige i nogen Tid. vilde Stemmegaflen derfor svinge hele Tiden, men med periodisk Stigen og Dalen af Lydens Styrke; man vilde faa al høre en Tone